Mange danskere har en eller flere mørke fyldninger i kindtænderne, og de fleste stammer fra en tid, hvor amalgam var det mest brugte materiale. Det er naturligt at spekulere på, om de gamle sølvplomber er sikre, og om de bør skiftes ud. Her ser vi roligt på, hvad amalgam er, hvad man ved om sikkerheden, og hvornår det giver mening at få en fyldning udskiftet.
Hvad er amalgam, og hvorfor blev det brugt?
Amalgam er et fyldningsmateriale, der i daglig tale kaldes sølvplombe på grund af sin gråligt metalliske farve. Det er en blanding af flere metaller, blandt andet sølv, tin og kobber, bundet sammen med kviksølv. Materialet var i mange år populært, fordi det er stærkt, holdbart og forholdsvis nemt at lægge, også i de bagerste tænder, hvor tygget belaster mest. I Danmark bruges amalgam stort set ikke længere til nye fyldninger, men mange voksne har stadig ældre sølvplomber i munden.
Er amalgamfyldninger sikre?
Amalgam er et forholdsvis veldokumenteret materiale, og der findes ikke store undersøgelser, der med sikkerhed viser, at velfungerende sølvplomber udgør et generelt helbredsproblem for de fleste mennesker. Samtidig er der en løbende debat, fordi materialet indeholder kviksølv. Sundhedsmyndighederne har af hensyn til miljøet og forsigtighedsprincippet valgt at udfase amalgam til fordel for andre materialer. For dig som patient betyder det, at en intakt sølvplombe sjældent i sig selv er en grund til bekymring, mens nye fyldninger i dag laves af andet end amalgam.
Hvornår kan det være relevant at skifte en fyldning?
Sidder dine sølvplomber godt, og er der ingen skade under dem, er der som regel ingen grund til at fjerne dem. At bore en velfungerende fyldning ud betyder nemlig, at man samtidig fjerner noget rask tandvæv. Der er dog situationer, hvor en udskiftning kan være fornuftig:
- Slid og revner: Gamle, nedslidte fyldninger kan give små revner i tanden og bør vurderes.
- Ny caries: Opstår der et hul ved kanten af fyldningen, skal den skiftes uanset materiale.
- Utæthed: Sidder fyldningen løst, eller er der spalter langs kanten, kan bakterier trænge ind.
- Kosmetiske ønsker: Nogle foretrækker en tandfarvet fyldning i stedet for den grå.
Hvilke alternativer findes der?
Når en fyldning skal laves eller skiftes i dag, bruges oftest plast, også kaldet komposit, der findes i tandfarvede nuancer. Til større tab af tandvæv kan tandlægen vælge en indlagt fyldning eller en krone, for eksempel i keramik. Hvilket materiale der passer bedst, afhænger af tandens placering, hvor meget der skal fyldes, og hvor stort et tyggetryk tanden udsættes for. Din tandlæge kan rådgive om, hvad der er mest holdbart i netop din situation.
Hvornår bør du kontakte tandlægen?
Du behøver ikke få skiftet dine sølvplomber, blot fordi de er gamle. Kontakt derimod din tandlæge, hvis en fyldning føles skarp eller løs, hvis tanden bliver øm eller følsom, eller hvis du ser en mørk kant eller misfarvning omkring fyldningen. Vælger du at få en amalgamfyldning fjernet, bruger tandlægen særlige forholdsregler som kraftigt sug og eventuelt en gummidug, så udboringen foregår så skånsomt som muligt. På den måde bliver eventuel udskiftning både velovervejet og forsvarlig.
Ofte stillede spørgsmål om amalgamfyldninger
Er det farligt at have gamle sølvplomber?
For de fleste er en velfungerende sølvplombe ikke en kilde til bekymring. Er du i tvivl, kan din tandlæge vurdere fyldningens tilstand og drøfte dine muligheder med dig.
Bør jeg få alle mine amalgamfyldninger skiftet?
Som udgangspunkt nej. Sidder de godt uden skade under, anbefales det sjældent, da udboring også fjerner rask tandvæv. Udskiftning sker typisk kun, når der er en tandfaglig grund.
Hvad bruges i stedet for amalgam i dag?
Nye fyldninger laves oftest af tandfarvet plast. Ved større skader kan tandlægen vælge en indlagt fyldning eller en krone i for eksempel keramik afhængigt af tanden.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.