Mange danskere går rundt med mørke fyldninger i kindtænderne og har hørt lidt af hvert om dem. Nogle kalder dem sølvplomber, andre amalgamfyldninger, og spørgsmålet melder sig hurtigt: er de sikre at have i munden, og bør de skiftes ud? Her ser vi roligt på, hvad amalgam er, hvad forskningen peger på, og hvornår en udskiftning giver mening.
Hvad er amalgam, og hvorfor blev det brugt i så mange år?
Amalgam er en legering af sølv, tin, kobber og kviksølv, der blandes til en formbar masse og hærder i tanden. Materialet har været brugt i mere end 150 år, og det er der en god grund til. Amalgam er stærkt, det tåler tyggetryk i årtier, og det kan lægges i en tand, hvor det er svært at holde helt tørt under behandlingen. Netop derfor endte det især i de bageste kindtænder, hvor belastningen er størst. Holdbarheden er stadig materialets store styrke, og mange fyldninger fra 1980erne sidder fint den dag i dag.
Amalgam er ikke længere tilladt i Danmark
Danmark var tidligt ude med at begrænse amalgam, og siden 2008 har materialet været forbudt til almindelige tandfyldninger. Begrundelsen var først og fremmest miljøet. Kviksølv belaster spildevand og natur, og det var muligt at finde erstatninger af god kvalitet. Der findes få undtagelser, hvor en tandlæge fagligt kan vurdere, at amalgam er den eneste holdbare løsning, men i praksis møder du det stort set ikke længere. Forbuddet handlede altså om miljøhensyn og ikke om, at fyldningerne i munden pludselig blev betragtet som farlige.
Er amalgamfyldninger sikre at have i munden?
Det er her, bekymringen oftest sidder. En amalgamfyldning afgiver meget små mængder kviksølvdamp, især når du tygger eller drikker noget varmt. Mængden er lille, og de store sundhedsfaglige gennemgange fra blandt andet EU og WHO når frem til, at niveauet ligger langt under det, der giver anledning til bekymring hos raske voksne. Sundhedsstyrelsen har på samme måde vurderet, at der ikke er grundlag for at anbefale en generel udskiftning. For langt de fleste er den rolige konklusion, at fyldningerne kan blive siddende.
Derfor anbefaler tandlæger sjældent at skifte en velfungerende fyldning
Det virker måske bagvendt, men netop selve udskiftningen er det, der frigiver mest kviksølv. Når fyldningen bores ud, dannes der damp og partikler, og belastningen i de minutter er større end alt det, fyldningen ville have afgivet i årevis. Dertil kommer, at der hver gang fjernes en smule sund tandsubstans. En tand tåler ikke ubegrænset mange behandlinger, og hver ny fyldning bringer arbejdet lidt tættere på nerven. Er fyldningen tæt og uden problemer, taler meget altså for at lade den sidde.
Hvornår kan det alligevel give mening at skifte?
Der er situationer, hvor en udskiftning er den rigtige beslutning. Din tandlæge kigger typisk efter disse tegn:
- Fyldningen er utæt: der er sprækker i kanten, hvor bakterier kan sive ind og danne nyt hul under fyldningen.
- Tanden eller fyldningen er revnet: store amalgamfyldninger kan med tiden give små brud i den omkringliggende emalje.
- Der er ømhed eller isninger: vedvarende gener fra en bestemt tand bør altid undersøges.
- Dokumenteret metalallergi: hvis en allergitest peger på et af metallerne i legeringen.
- Æstetiske ønsker: en mørk fyldning i en synlig tand kan skiftes til et tandfarvet materiale.
Ønsker du at skifte af rent personlige grunde, er det naturligvis dit valg. Tal det igennem med din tandlæge, så I sammen kan lægge en plan, der skåner tanden mest muligt.
Sådan foregår en udskiftning i praksis
En moderne udskiftning er tilrettelagt, så du udsættes for mindst muligt undervejs. Tanden bedøves, og der lægges ofte gummidug omkring den, så materialet ikke havner i munden. Tandlægen bruger kraftigt sug og rigelig vandkøling, mens fyldningen deles i større stykker i stedet for at blive pulveriseret. Til sidst skylles området grundigt, inden det nye materiale lægges. Behandlingen tager typisk en halv til hel time per tand, og de fleste kan spise normalt igen, så snart bedøvelsen er væk.
Hvilke alternativer findes der?
Der er efterhånden flere gode muligheder, og valget afhænger af hullets størrelse og placering:
- Plastfyldning (komposit): tandfarvet materiale, der bindes kemisk til tanden. Standardvalget i dag og velegnet til små og mellemstore fyldninger.
- Keramisk indlæg (inlay eller onlay): fremstilles på laboratorium eller fræses på klinikken og limes fast. Robust og pænt ved større skader.
- Glasionomer: et blødere materiale, der afgiver fluorid. Bruges ofte som midlertidig løsning eller ved rodoverflader.
- Krone: når så meget af tanden mangler, at en fyldning ikke længere kan bære tyggetrykket.
Allergi og overfølsomhed over for metal
Ægte allergi over for amalgam er sjælden og ses hos under en procent. Den viser sig typisk som en hvidlig eller rødlig forandring i slimhinden lige der, hvor kinden rører fyldningen. Har du mistanke om det, kan din læge henvise til en lappetest, hvor huden testes for de enkelte metaller. Det er værd at få afklaret ordentligt frem for at gætte, for symptomerne kan lige så godt skyldes noget helt andet i munden.
Hvornår bør du kontakte tandlægen?
Bestil tid, hvis en tand med en gammel fyldning begynder at isne længe efter kulde eller varme, hvis den er øm at bide på, hvis du kan mærke en skarp kant med tungen, eller hvis fyldningen er faldet helt eller delvist ud. Det samme gælder, hvis tandkødet omkring tanden er hævet eller ømt. De fleste af den slags gener har en enkel forklaring, og jo tidligere de ses efter, jo mindre bliver behandlingen som regel. Går du til de anbefalede eftersyn, opdager din tandlæge oftest en utæt fyldning, længe før du selv mærker noget.
Ofte stillede spørgsmål om amalgamfyldninger
Skal jeg have skiftet mine gamle sølvplomber?
Ikke hvis de sidder tæt og ikke giver gener. De sundhedsfaglige anbefalinger i Danmark lyder på at lade velfungerende amalgamfyldninger blive siddende, fordi selve udskiftningen belaster tanden mere end fyldningen gør.
Kan kviksølv fra fyldningerne gøre mig syg?
De mængder, der frigives ved almindelig tygning, ligger langt under grænseværdierne, og de store gennemgange af forskningen finder ikke holdepunkter for helbredsproblemer hos raske voksne. Er du gravid eller ammer, kan du drøfte timingen af en eventuel udskiftning med din tandlæge.
Hvad koster det at få skiftet en amalgamfyldning?
Prisen afhænger af fyldningens størrelse og af det materiale, du vælger. Din tandlæge kan give et konkret overslag, inden I går i gang, og sygesikringen dækker en del af beløbet ved fyldninger, der er nødvendige af behandlingsmæssige grunde.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.
