Gravid og tandbehandling: røntgen, bedøvelse og sart tandkød

Når man er gravid, bliver mange pludselig i tvivl om ting, der før var helt selvfølgelige. Må jeg overhovedet gå til tandlægen? Er røntgen forsvarligt? Kan jeg blive bedøvet? Svarene er mere beroligende, end de fleste tror, og faktisk er graviditeten netop en periode, hvor tænderne har brug for lidt ekstra opmærksomhed.

Kan du gå til tandlægen, når du er gravid?

Ja, og du bør. Anbefalingen fra tandlægefaglig side er, at gravide fortsætter deres almindelige eftersyn og får behandlet det, der skal behandles. Der er ingen grund til at udskyde en undersøgelse, en tandrensning eller en fyldning, fordi ubehandlede problemer i munden sjældent bliver mindre af at vente ni måneder. Fortæl blot ved bestillingen, at du er gravid, og hvor langt du er henne, så kan klinikken planlegge derefter.

Andet trimester, altså uge tretten til seksogtyve, er som regel det behageligste tidspunkt for større behandlinger. Kvalmen er ofte aftaget, og maven er endnu ikke så stor, at det er ubekvemt at ligge tilbagelænet. Sidst i graviditeten kan det være rart at ligge lidt på siden med en pude under højre hofte, så maven ikke trykker på den store blodåre.

Derfor bliver tandkødet mere sart som gravid

Det er en af de hyppigste og mest oversete forandringer. De hormonelle udsving gør tandkødet mere reaktivt over for de belægninger, der altid er der, og resultatet er graviditetsgingivitis. Det ses hos op mod halvdelen af alle gravide og viser sig som hævet, rødt tandkød, der bløder ved børstning. Nogle får desuden en godartet knop på tandkødet, en såkaldt graviditetstumor, som er harmløs og typisk forsvinder af sig selv efter fødslen.

Det gode er, at tilstanden er reversibel. Grundig daglig rengøring og en ekstra tandrensning i løbet af graviditeten er som regel nok til at holde tandkødet i ro.

Er røntgen sikkert under graviditeten?

Et almindeligt tandrøntgenbillede afgiver en yderst lille strålemængde, og strålefeltet er rettet mod kæben, ikke mod maven. Til sammenligning svarer et enkelt billede omtrent til den naturlige baggrundsstråling, du modtager på et par dage. Der lægges desuden blyforklæde med skjold over mave og skjoldbruskkirtel. Både danske og internationale anbefalinger fastslår, at nødvendige tandrøntgenbilleder kan tages under graviditet.

Det praktiske princip er alligevel, at man kun tager de billeder, der har betydning for behandlingen. Er der ingen mistanke om noget, venter man gerne med rutinebilleder til efter fødslen. Er der derimod smerter eller mistanke om betændelse, er billedet den hurtigste vej til den rigtige behandling, og så vejer det tungere end den minimale stråling.

Kan du blive bedøvet?

Ja. Almindelig lokalbedøvelse med lidokain betragtes som sikker gennem hele graviditeten og er blandt de bedst undersøgte behandlinger overhovedet. Midlet bliver i vævet omkring tanden, og de mængder, der bruges, er små. At undlade bedøvelse er faktisk det dårligere valg, for smerter og stress under behandlingen belaster mere end selve bedøvelsen.

Lattergas og beroligende medicin bruges derimod som hovedregel ikke til gravide, og fuld narkose gemmes til situationer, hvor der ikke findes andre muligheder. Fortæl altid din tandlæge, at du er gravid, inden behandlingen går i gang.

Hvad med medicin og antibiotika?

Der findes midler, som kan bruges, og andre der undgås. Paracetamol er førstevalget mod smerter, mens ibuprofen og anden gigtmedicin fravælges, især i tredje trimester. Blandt antibiotika anvendes penicilliner normalt uden problemer, mens tetracyklin undgås, fordi det kan misfarve barnets tænder. Din tandlæge og din læge vælger sammen det middel, der passer til dig, så tag aldrig medicin på egen hånd i den periode.

Sådan passer du dine tænder som gravid

  • Skyl efter opkast: skyl munden med vand eller lidt fluorskyl, og vent en halv time med tandbørsten. Mavesyre blødgør emaljen, og børstning med det samme sliber den af.
  • Brug fluortandpasta to gange dagligt og rens mellem tænderne hver dag. Det er her, tandkødsbetændelsen forebygges.
  • Vælg en blød børste, hvis tandkødet er sart, og fortsæt selv om det bløder lidt. Blødningen aftager, når belægningerne fjernes.
  • Vær opmærksom på hyppige småmåltider: mange spiser oftere, når de er gravide, og hvert måltid giver et syredyk. Vælg vand mellem måltiderne.
  • Prøv en mildere tandpasta, hvis smagen giver kvalme, og børst eventuelt på et andet tidspunkt af dagen.

Hvornår bør du kontakte tandlægen?

Bestil tid, hvis tandkødet bløder eller er hævet, hvis du har smerter i en tand, hvis der er hævelse i kind eller kæbe, eller hvis du har en knop på tandkødet. Det er ikke noget, du skal gå med til efter fødslen. Ubehandlet betændelse i munden er en belastning, og der er ikke noget at vinde ved at vente. Er du i tvivl om noget som helst, så ring til klinikken og spørg. De er vant til gravide og kan hurtigt sige, om det haster.

Ofte stillede spørgsmål om graviditet og tandbehandling

Må jeg få taget røntgen af tænderne, når jeg er gravid?

Ja, når der er en behandlingsmæssig grund. Strålemængden er meget lille, feltet rettes mod kæben, og du får blyforklæde på. Rene rutinebilleder uden mistanke om noget venter man gerne med.

Hvornår i graviditeten er det bedst at få lavet tænder?

Andet trimester passer de fleste bedst. Akutte problemer skal dog behandles, når de opstår, uanset hvor langt du er henne.

Er det rigtigt, at man mister kalk fra tænderne under graviditeten?

Nej, det er en sejlivet myte. Barnet trækker ikke kalk ud af dine tænder. Det, der reelt sker, er, at hormoner gør tandkødet mere sart, og at ændrede spisevaner og kvalme belaster emaljen mere end normalt.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge eller læge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.