Danskvand er blevet dagligdag for mange, og det er let at tænke, at bobler i vand må være helt uskyldigt for tænderne. Spørgsmålet dukker alligevel op igen og igen: æder kulsyren emaljen? Her ser vi roligt på, hvad der faktisk sker i munden, hvor stor forskellen er på de forskellige varianter, og hvordan du kan drikke danskvand uden at bekymre dig.
Hvad er syreskader, og hvordan opstår de?
Emaljen er kroppens hårdeste væv, men den er følsom over for syre. Bliver munden sur nok, begynder de mineraler, emaljen er bygget af, at opløses. Grænsen ligger omkring en pH-værdi på 5,5. Under den værdi mister emaljen mineraler, over den kan spyttet aflevere dem tilbage igen. Det er den vekselvirkning, der afgør alt: kortvarige syredyk klarer munden fint, mens mange små dyk gennem hele dagen ikke giver spyttet tid til at genopbygge.
Syreskader ser anderledes ud end huller. Der er ikke tale om bakterier, men om et jævnt slid, hvor tænderne bliver tyndere, mere gennemsigtige ude i kanten og efterhånden gullige, fordi det gulligere dentin under emaljen begynder at skinne igennem. Emalje vokser ikke ud igen, og derfor handler det om at bremse udviklingen i tide.
Hvad gør boblerne egentlig ved emaljen?
Kulsyre i vand danner kulsyrling, og det sænker pH til omkring 5 til 6 i en almindelig usmagsat danskvand. Det ligger altså lige omkring den kritiske grænse, men syren er svag og forsvinder hurtigt, fordi den omdannes til kuldioxid og forlader vandet. Sammenlignet med andre drikkevarer er belastningen beskeden. Til orientering ligger sodavand typisk på pH 2,5 til 3,5, appelsinjuice omkring 3,5 og citronvand endnu lavere. Laboratorieforsøg, hvor tandemalje ligger i danskvand i timevis, viser et målbart men lille tab, og de fleste undersøgelser konkluderer, at almindelig danskvand udgør en langt mindre risiko end sodavand og juice.
Pas på de tilsatte smagsvarianter
Her ligger den reelle forskel. Så snart der er tilsat citrus, bær eller anden smag, kommer der som regel citronsyre eller æblesyre i. De er langt kraftigere end kulsyren og trækker pH ned mod 3, altså i samme område som sodavand. Det gælder også for produkter uden sukker og for de såkaldte light-varianter, for det er syren og ikke sukkeret, der giver syreskader. En smagsvarianteret danskvand skal derfor behandles med samme respekt som en sodavand, mens en ren danskvand uden tilsætning er i en helt anden kategori.
Sådan drikker du danskvand mere skånsomt
Du behøver ikke at droppe boblerne. Nogle enkle vaner gør størstedelen af forskellen:
- Drik det til måltidet: tygningen sætter gang i spytproduktionen, og spyttet neutraliserer syren langt hurtigere.
- Undgå at nippe hele dagen: en flaske drukket over fire timer giver mange små syredyk. Drik den hellere på et kvarter.
- Skyl med almindeligt vand bagefter: en enkelt mundfuld postevand skyller syren væk med det samme.
- Vent med tandbørsten: børst ikke de første tredive til tres minutter efter noget surt. Emaljen er blødgjort, og børsten sliber så mere af end den ellers ville.
- Brug sugerør ved smagsvarianter: så løber væsken uden om fortænderne.
- Vælg den rene variant til hverdag: og gem citrusudgaverne til weekenden.
Hvad med brusetabletter, vitaminvand og sportsdrikke?
De havner i samme kategori som smagsvarianterne. Brusetabletter med C-vitamin er blandt de mest sure produkter overhovedet og kan komme ned omkring pH 3. Sportsdrikke er designet til at kunne drikkes i små mængder over lang tid, og netop den brug er hård ved emaljen. Har du behov for dem, gælder de samme råd: drik dem samlet, skyl efter med vand, og undlad at børste med det samme.
Tegn på at emaljen er blevet slidt
Syreskader kommer snigende over år, men der er nogle signaler, du kan holde øje med. Tænderne begynder at isne ved koldt, sødt eller surt. Kanterne på fortænderne bliver gennemsigtige eller får små hak. Fyldninger kan begynde at rage lidt op, fordi de ikke slides som emaljen omkring dem. Endelig kan tænderne blive mere gullige, uden at det skyldes misfarvning. Ser du noget af det, er det værd at få vurderet, for behandlingen er langt enklere tidligt i forløbet.
Hvornår bør du kontakte tandlægen?
Bestil tid, hvis tænderne er begyndt at isne mere end før, hvis du kan se gennemsigtige eller ujævne kanter på fortænderne, eller hvis du drikker meget syrligt og gerne vil vide, hvordan dine tænder har det. Din tandlæge kan sammenligne med tidligere billeder og vurdere, om der overhovedet er tale om slid. Er der, findes der gode muligheder, fra fluorbehandling og skånsom teknik til opbygning med tandfarvet materiale i de tilfælde, hvor sliddet er gået langt. Ved regelmæssige eftersyn bliver den slags som regel opdaget, længe før du selv mærker noget.
Ofte stillede spørgsmål om danskvand og tænder
Er danskvand lige så slemt som sodavand for tænderne?
Nej. Ren danskvand ligger omkring pH 5 til 6, mens sodavand typisk ligger mellem 2,5 og 3,5. Det er en meget stor forskel, fordi syrestyrken vokser kraftigt for hvert trin ned ad skalaen.
Er danskvand med citrussmag også i orden?
Den skal behandles som en sodavand. Tilsat citronsyre trækker pH markant ned, og det gælder også for varianter uden sukker. Drik den til et måltid og skyl efter med vand.
Ødelægger danskvand emaljen på lang sigt?
For de fleste er svaret nej, når det drikkes til måltider og i rimelige mængder. Det er mønsteret, der afgør det: konstant nipperi hele dagen belaster tænderne, mens et glas eller to til maden er uproblematisk.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.
