Den korte, skarpe jag når du drikker noget koldt, trækker vejret ind gennem munden en frostklar morgen eller tager en skefuld is. Isninger i tænderne er en af de mest udbredte gener overhovedet, og de fleste kan komme dem til livs med enkle midler. Her ser vi roligt på, hvorfor tænderne bliver følsomme, hvad der virker, og hvornår det er værd at få undersøgt.
Hvad er følsomme tænder?
Under emaljen ligger dentinen, og den er gennemsat af tusindvis af mikroskopiske kanaler, der løber ind mod tandens nerve. Kanalerne er fyldt med væske. Ligger dentinen blottet, får kulde, varme, sødt eller berøring væsken til at bevæge sig, og den bevægelse registrerer nerven som en kort, skarp smerte. Fænomenet hedder dentinhypersensitivitet, og det anslås at ramme mellem hver femte og hver tredje voksne på et tidspunkt.
Det karakteristiske er, at smerten kommer prompte og forsvinder igen inden for sekunder. Bliver den i stedet ved i minutter, dunker den om natten, eller udløses den af varme frem for kulde, peger det på noget andet, og så bør tanden undersøges.
De hyppigste årsager til isninger
Dentinen bliver blottet på to måder: enten slides emaljen væk, eller også trækker tandkødet sig tilbage og blotter tandhalsen, hvor der næsten ingen emalje er. Bag det ligger typisk:
- For hård børsteteknik: stive børster og for meget tryk sliber både emalje og tandkød ned over tid.
- Syre fra kost og drikke: citrusfrugter, sodavand, juice og vin blødgør emaljen. Børster du lige efter, slides der ekstra af.
- Vigende tandkød: ofte som følge af tandkødsbetændelse eller paradentose, hvor tandhalsen efterhånden blottes.
- Tænderskæren om natten: slider tyggefladerne ned og kan give små brud i emaljen.
- Efter tandblegning: en velkendt og forbigående følsomhed, der typisk forsvinder inden for et par døgn.
- Efter tandrensning eller ny fyldning: tanden kan reagere i nogle dage til et par uger, mens den falder til ro.
- Revner i tanden eller utætte fyldninger: giver adgang direkte ned til dentinen.
- Hormonelle forandringer: graviditet og overgangsalder kan påvirke tandkødet og gøre det mere sart.
Sådan kan du selv dæmpe følsomheden
De fleste mærker en tydelig bedring inden for to til fire uger, hvis de holder fast i disse vaner:
- Brug tandpasta til følsomme tænder: de indeholder typisk kaliumnitrat, som beroliger nerven, eller stannofluorid og arginin, som lukker kanalerne. Det tager to til fire uger, før virkningen er fuld, så giv den tid.
- Smør pastaen på det følsomme sted: gnid en lille klat ind på tandhalsen med fingeren efter børstning, og skyl ikke efter.
- Skift til en blød børste: og børst med små, cirklende bevægelser i stedet for at skrubbe frem og tilbage. Hold børsten som en blyant, så trykket falder af sig selv.
- Skyl ikke munden efter børstning: spyt ud, og lad fluoriden blive på tænderne.
- Vent med at børste efter noget surt: giv emaljen tredive til tres minutter til at hærde igen.
- Skær ned på det sure: og drik det til måltider i stedet for hen over dagen.
Undgå at holde op med at børste det ømme sted. Springer du området over, samler der sig belægninger, og så bliver følsomheden med tiden større.
Hvad kan tandlægen tilbyde?
Er de hjemlige tiltag ikke nok, findes der flere muligheder på klinikken, og valget afhænger af årsagen:
- Fluorlak med høj koncentration: pensles på og lægger et beskyttende lag. Gentages typisk nogle gange.
- Forseglende midler: lakker og bindemidler, der lukker dentinkanalerne mekanisk.
- Tandfarvet fyldning på tandhalsen: når slidet har efterladt en tydelig fure.
- Bidskinne: hvis du skærer tænder om natten, beskytter den både emalje og tandkød.
- Laserbehandling: tilbydes på nogle klinikker til at forsegle kanalerne.
- Behandling af tandkødet: ved betændelse eller paradentose, som ofte er den bagvedliggende årsag til vigende tandkød.
Hvornår bør du kontakte tandlægen?
Bestil tid, hvis følsomheden har varet mere end tre til fire uger trods brug af tandpasta til følsomme tænder, hvis det kun er én bestemt tand der reagerer, hvis smerten bliver ved efter at kulden er væk, eller hvis den vækker dig om natten. Det samme gælder ved hævet eller blødende tandkød, ved synligt blottede tandhalse, eller hvis en tand er øm at bide på. Din tandlæge kan skelne mellem almindelig følsomhed og noget, der stammer fra nerven, og det er netop den skelnen, der afgør, hvad behandlingen skal være.
Ofte stillede spørgsmål om følsomme tænder
Hvor lang tid går der, før tandpasta til følsomme tænder virker?
Regn med to til fire ugers dagligt brug. Virkningen bygges op over tid, og den forsvinder igen, hvis du skifter tilbage, så det er en pasta til daglig brug frem for en kur.
Er isninger i tænderne farlige?
Isninger i sig selv er ufarlige, men de er et signal om, at dentinen er blottet. Årsagen bag, for eksempel syreslid eller vigende tandkød, er værd at få set på, mens den er let at bremse.
Hvorfor isner mine tænder efter en tandrensning?
Når tandsten fjernes, blottes tandhalse, som har været dækket, og de skal vænne sig til omgivelserne igen. Følsomheden aftager som regel i løbet af en til to uger, og fluortandpasta gør ventetiden kortere.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.
