De fleste kender den korte, skarpe isning, der farer gennem en tand, når man drikker noget koldt eller trækker vejret ind i frostvejr. Følsomme tænder er en meget almindelig gene, og selvom fornemmelsen kan være ubehagelig, er den sjældent tegn på noget alvorligt. Her ser vi roligt på, hvorfor tænderne bliver følsomme, hvad du selv kan gøre, og hvornår det er en god idé at få det tjekket.
Hvad er følsomme tænder?
Følsomme tænder, eller isninger, opstår, når det lag under emaljen, som kaldes dentin, bliver blottet. Dentinen indeholder mange små kanaler, der leder helt ind til tandens nerve. Når kanalerne udsættes for kulde, varme, syre eller sødt, sender de et hurtigt signal videre, og du oplever en kort, stikkende smerte. Så snart påvirkningen er væk, forsvinder isningen som regel igen. Det er altså ikke tanden i sig selv, der er beskadiget, men det beskyttende ydre lag, der er blevet tyndere eller trukket sig tilbage.
De hyppigste årsager til isninger
Årsagerne er ofte helt dagligdags, og flere kan spille sammen. Disse er blandt de mest almindelige:
- Blottede tandhalse: Når tandkødet trækker sig tilbage, kommer den følsomme tandhals frem. Det sker ofte med alderen eller efter længere tids tandkødsproblemer.
- Hård tandbørstning: For kraftig børstning med en hård børste kan slide på emaljen og skubbe tandkødet tilbage.
- Syre fra mad og drikke: Juice, sodavand, vin og energidrikke kan over tid opløse lidt af emaljen, så dentinen bliver mere udsat.
- Tænderskæren: At skære eller presse tænder, ofte om natten, kan slide emaljen tyndere.
- Efter tandbehandling: En ny fyldning eller en tandrensning kan give forbigående følsomhed i nogle dage.
Sådan kan du selv dæmpe følsomheden
Meget kan du gøre i din daglige rutine. Vælg en blød tandbørste, og børst med små, cirklende bevægelser i stedet for at skrubbe frem og tilbage. Brug en tandpasta beregnet til følsomme tænder, som gradvist kan lukke de små kanaler i dentinen, og lad gerne lidt tandpasta blive siddende på det følsomme sted efter børstning. Vent omkring en halv time med at børste efter sur mad eller drikke, så den bløde emalje når at styrke sig igen. En god fluortandpasta støtter emaljen og kan mindske reaktionen på kulde og varme.
Hvad kan tandlægen tilbyde?
Står isningerne ved, kan din tandlæge se på, hvad der ligger bag. Nogle gange handler det om en blottet tandhals, andre gange om en fyldning, der skal justeres, eller om slid fra tænderskæren. Tandlægen kan blandt andet lægge en beskyttende lak eller fluor på de følsomme steder, som forsegler dentinen, og kan rådgive om en bideskinne, hvis du skærer tænder om natten. På den måde behandles årsagen og ikke kun symptomet.
Hvornår bør du kontakte tandlægen?
Kortvarige isninger, der forsvinder af sig selv, er sjældent noget at bekymre sig om. Du bør dog få det set nærmere på, hvis følsomheden varer ved i flere uger, hvis en enkelt tand pludselig bliver meget øm, eller hvis smerten hænger ved, længe efter at det kolde eller varme er væk. Det samme gælder, hvis du samtidig oplever hævet eller blødende tandkød. Din tandlæge kan vurdere, om der ligger en fyldning, et hul eller en revne bag isningerne, så du får den rette hjælp.
Ofte stillede spørgsmål om følsomme tænder
Går følsomme tænder over af sig selv?
Ofte ja. Justerer du børstevaner og bruger en tandpasta til følsomme tænder, aftager isningerne som regel over nogle uger. Bliver de ved, er det en god idé at få tænderne tjekket.
Virker tandpasta mod isninger?
Tandpasta til følsomme tænder kan gradvist dæmpe generne ved at lukke de små kanaler i dentinen. Den virker bedst, når den bruges fast over tid og ikke kun ved akutte isninger.
Kan følsomme tænder skyldes et hul?
Isninger kan have mange årsager, og et hul er en af dem. Derfor er det en god idé at få vedvarende følsomhed vurderet hos tandlægen, så en eventuel skade kan opdages tidligt.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.