At være nervøs før et tandlægebesøg er helt almindeligt. For nogle er det dog så voldsomt, at aftaler bliver aflyst år efter år, og at problemerne i munden vokser imens. Det er en reel tilstand med en reel forklaring, og der findes gode veje ud af den. Her ser vi roligt på, hvor angsten kommer fra, hvad du selv kan gøre, og hvilke muligheder klinikkerne har.
Hvad er tandlægeskræk?
Man skelner mellem nervøsitet og egentlig tandlægeangst. Nervøsitet er den uro, de fleste kender, og som forsvinder, når man sidder i stolen. Tandlægeangst, på fagsprog odontofobi, er en kraftigere reaktion, hvor selve tanken om besøget udløser fysiske symptomer, og hvor man udskyder eller helt undgår behandling. Undersøgelser peger på, at omkring hver tiende dansker har udtalt tandlægeangst, mens langt flere er moderat nervøse. Man er altså langtfra alene.
Symptomer, der hører med
Angsten er ikke kun i tankerne. Kroppen reagerer med hjertebanken, sveden, rysten, kvalme, kortåndethed og en fornemmelse af at skulle væk. Nogle får svært ved at sove nætterne inden. Andre oplever, at de slet ikke kan få sig selv til at ringe og bestille tid, og at dårlig samvittighed lægger sig oveni. Er der samtidig gået år uden eftersyn, kan skammen over munden gøre det endnu sværere at tage skridtet. Det er et velkendt mønster på klinikkerne, og der bliver ikke løftet et øjenbryn.
Hvor kommer angsten fra?
- En dårlig oplevelse tidligere, ofte i barndommen, hvor bedøvelsen ikke virkede ordentligt, eller hvor der ikke blev lyttet.
- Tab af kontrol: at ligge tilbagelænet, ikke kunne tale og ikke kunne se, hvad der sker.
- Frygt for smerte, ofte baseret på erfaringer fra en tid, hvor mulighederne var færre end i dag.
- Lyde og lugte, som kroppen forbinder med tidligere ubehag.
- Historier fra andre, som sætter sig fast.
- Generel angst eller tidligere traumer, som gør situationen sværere at rumme.
Hvad kan du selv gøre?
- Sig det højt ved bestillingen. Bed om at få noteret, at du har tandlægeskræk. Så er der taget højde for det, inden du kommer.
- Book et besøg uden behandling. Kom og se lokalerne, hils på og gå igen. Det lyder småt, men det virker.
- Aftal et stopsignal, for eksempel at løfte hånden. At vide, at du kan standse det hele når som helst, giver kontrollen tilbage.
- Vælg tidspunktet med omhu. Første tid om morgenen giver færre timers ventetid med uro.
- Tag en du stoler på med.
- Brug musik eller podcast i høretelefoner, så lydene fra klinikken træder i baggrunden.
- Prøv rolig vejrtrækning: ind gennem næsen på fire, ud gennem munden på seks. Det dæmper kroppens alarmberedskab.
- Bed om at få tingene forklaret undervejs, eller om ikke at få dem forklaret, alt efter hvad der er bedst for dig.
Hvilken hjælp findes der på klinikken?
Der er langt flere muligheder end for tyve år siden, og de kan kombineres:
- Trinvis tilvænning: korte besøg, der bygger tryghed op i et tempo, du bestemmer. Den mest holdbare vej.
- Overfladebedøvelse: gel der gør slimhinden følelsesløs, inden nålen sættes, så stikket næsten ikke mærkes.
- Lattergas: en blanding af ilt og lattergas gennem en lille næsemaske. Du er vågen og kontaktbar, uroen dæmpes, og virkningen er ude af kroppen efter få minutter.
- Beroligende medicin: en tablet inden behandlingen. Du skal have en voksen med hjem og må ikke køre bil.
- Fuld narkose: til de tilfælde, hvor intet andet kan bære. Det klarer dagen, men ikke angsten, og bruges ofte til at få den store oprydning fra hånden.
- Angstbehandling med psykolog: kognitiv adfærdsterapi har god dokumentation, og der findes klinikker med særlig erfaring i tandlægeangst.
Derfor er det værd at tage skridtet
Det er ikke tænkt som løftet pegefinger, men som en nøgtern oplysning: problemer i munden bliver ikke mindre af at vente. Et lille hul, der kunne have været en enkel fyldning, kan efter nogle år kræve rodbehandling eller udtrækning. Jo længere der går, jo mere omfattende bliver det, der skal laves, og jo sværere bliver det at tage af sted. Omvendt oplever mange, at det allerførste besøg er det tungeste, og at det derefter går overraskende let. At komme i gang er selve behandlingen af angsten.
Hvornår bør du søge hjælp?
Tag kontakt, hvis du har udskudt tandlægen i mere end et år, hvis du aflyser aftaler igen og igen, hvis du har smerter, du lever med frem for at få set på, eller hvis tanken om et besøg giver fysiske symptomer. Ring og fortæl det, som det er. Du behøver ikke have en plan, og du behøver ikke love at gennemføre noget. Det eneste, der skal ske ved første kontakt, er en samtale om, hvad der er muligt.
Ofte stillede spørgsmål om tandlægeskræk
Er tandlægeskræk noget, man kan komme af med?
For de fleste, ja. Trinvis tilvænning kombineret med tryghed i stolen giver rigtig gode resultater, og kognitiv adfærdsterapi har god dokumentation. Mange, der startede med narkose, kan siden gennemføre behandling vågent.
Bliver jeg dømt for, hvordan mine tænder ser ud?
Nej. Klinikkerne ser dagligt patienter, der har været væk i mange år, og fokus er på, hvad der skal gøres nu. Skammen er ofte den største barriere og den mest ubegrundede.
Hvad koster hjælp mod tandlægeskræk?
Ekstra tid, lattergas og beroligende medicin koster typisk et beskedent tillæg, mens fuld narkose er væsentligt dyrere. Spørg til priserne, når du ringer, og bed om et samlet overslag, inden I går i gang.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.
