At være nervøs før et tandlægebesøg er meget almindeligt, og du er langt fra alene, hvis du kender følelsen. For nogle er det en let uro, for andre en så stærk angst, at de udskyder besøget i årevis. Begge dele kan der gøres noget ved. Her ser vi roligt på, hvad tandlægeskræk er, hvorfor den opstår, og hvilken hjælp der findes, når frygten fylder for meget.
Hvad er tandlægeskræk?
Tandlægeskræk er et dagligdags udtryk for nervøsitet eller angst ved tandlægebesøg. I sin lettere form viser den sig som uro i maven eller søvnløshed natten før. I sin svære form kaldes den odontofobi og er en egentlig fobisk angst, hvor selve tanken om behandling kan give hjertebanken og trang til at aflyse. Man regner med, at omkring en tredjedel af danskerne oplever nervøsitet i forbindelse med tandlægen, mens en mindre gruppe har decideret odontofobi. Det er altså en udbredt og velkendt reaktion.
Hvorfor opstår angsten?
Der er sjældent kun én forklaring, og flere ting spiller ofte sammen:
- Tidligere oplevelser: En ubehagelig eller smertefuld behandling, ofte i barndommen, kan sætte sig som en varig utryghed.
- Frygt for kontroltab: Følelsen af at ligge tilbagelænet uden at kunne se eller styre, hvad der sker, kan udløse angst.
- Angst for smerte: Bekymring for, at det vil gøre ondt, fylder hos mange.
- Flovhed: Nogle udskyder besøget af skam over tændernes tilstand, hvilket kan forstærke angsten over tid.
Hvad kan du selv gøre?
Der er flere ting, der kan gøre besøget mere overkommeligt. Fortæl tandlægen om din angst allerede, når du bestiller tid, så I sammen kan tilrettelægge et roligt forløb. Aftal gerne et håndtegn, du kan bruge, hvis du har brug for en pause, så du bevarer følelsen af kontrol. Enkle afspændingsøvelser med rolig vejrtrækning kan dæmpe uroen, og musik i høretelefoner får mange til at flytte fokus. Du er også velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med som støtte. Ofte gør det en forskel bare at starte med en kort, uforpligtende samtale i stolen uden behandling.
Hvilken hjælp findes der hos tandlægen?
Mange klinikker har erfaring med nervøse patienter og tilbyder forløb, hvor tempoet sættes efter dig. Behandlingen deles gerne op i mindre trin, så du langsomt vænner dig til lyde, redskaber og situationen. Ved svær odontofobi kan der være tale om beroligende medicin, forskellige former for sedation eller i særlige tilfælde behandling i narkose. Derudover har kognitiv adfærdsterapi vist sig at kunne støtte mennesker i at bearbejde selve angsten, så tandlægebesøg med tiden bliver lettere at gennemføre. En snak med din tandlæge kan afklare, hvad der passer til dig.
Hvornår bør du søge hjælp?
Kontakt din tandlæge, hvis nervøsiteten får dig til at udskyde eller helt undgå besøg, for uro i munden bliver ikke bedre af at vente. Det gælder især, hvis du samtidig har smerter, hævelse eller tydelige problemer med en tand. Fortæl åbent om din angst, så I sammen kan finde et tempo og en form, der føles tryg. Fylder angsten meget i din hverdag, kan din læge eller en psykolog desuden vejlede om terapi. At tage det første skridt er ofte det sværeste, men også det, der giver mest ro bagefter.
Ofte stillede spørgsmål om tandlægeskræk
Er tandlægeskræk noget, mange har?
Ja. Omkring en tredjedel af danskerne oplever nervøsitet ved tandlægen, og en mindre gruppe har egentlig odontofobi. Det er en udbredt reaktion, og tandlægerne er vant til at møde den.
Kan man blive behandlet i sit eget tempo?
Mange klinikker tilbyder netop rolige forløb, hvor behandlingen deles op i små trin. Fortæl om din angst ved bestilling, så I kan planlægge et forløb, der passer dig.
Kan man få narkose på grund af angst?
Ved svær odontofobi kan beroligende medicin, sedation eller i særlige tilfælde narkose komme på tale. Din tandlæge kan vurdere, hvad der er relevant i din situation.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.