Lidt blod i vasken efter tandbørstningen er så almindeligt, at de fleste holder op med at lægge mærke til det. Det er ærgerligt, for blødende tandkød er kroppens tidligste og tydeligste signal om betændelse, og på det stadie kan alt bringes tilbage til normalen. Her ser vi roligt på, hvad tandkødsbetændelse er, hvordan du selv gør en forskel, og hvornår det kræver mere.
Hvad er tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse, på fagsprog gingivitis, er en betændelsestilstand i tandkødet omkring tænderne. Den opstår, når bakteriebelægninger får lov at ligge langs tandkødskanten i mere end et til to døgn. Immunforsvaret reagerer på bakterierne, blodkarrene udvider sig, og tandkødet bliver rødt, hævet og let blødende.
Det afgørende er, at betændelsen kun rammer selve tandkødet. Knoglen omkring tanden er endnu ikke påvirket, og derfor er tilstanden fuldt reversibel. Sundt tandkød er lyserødt, fast og slutter tæt om tanden, og det bløder ikke, uanset hvor grundigt du børster.
Hvorfor opstår det?
- Utilstrækkelig rengøring mellem tænderne: tandbørsten når kun tre af tandens fem flader. Resten kræver tandtråd eller mellemrumsbørste.
- Tandsten: forkalkede belægninger med ru overflade, som nye bakterier hæfter sig til.
- Rygning: maskerer symptomerne, fordi karrene trækker sig sammen og tandkødet ikke bløder.
- Hormonelle perioder: pubertet, graviditet og overgangsalder gør tandkødet mere reaktivt.
- Mundtørhed: ofte som bivirkning til medicin. Uden spyt mangler munden sin naturlige skylning.
- Diabetes og nedsat immunforsvar samt vitaminmangel.
- Skæve tænder, bøjler og proteser, som gør rengøringen vanskeligere.
Tegn på tandkødsbetændelse
Blødning ved børstning er det vigtigste og tidligste. Dertil kommer rødt eller mørkerødt tandkød i stedet for lyserødt, hævede og bløde tandkødsrande, ømhed når du børster, dårlig ånde eller dårlig smag, og et tandkød der føles glat og opsvulmet frem for fast. Der er sjældent egentlig smerte, og netop derfor overses tilstanden så ofte.
Er tandkødsbetændelse reversibel?
Ja, og det er den vigtigste pointe. Fjernes belægningerne konsekvent hver dag, falder betændelsen til ro i løbet af en til to uger, og tandkødet bliver fast og lyserødt igen uden varige mén. Får den derimod lov at fortsætte i årevis, udvikler den sig hos en del til paradentose, hvor knoglen omkring tanden nedbrydes. Den skade er varig. Overgangen sker glidende og uden smerter, og det er derfor, den tidlige indsats betyder så meget.
Sådan gør du selv en forskel
- Rens mellem alle tænder hver dag. Dette er det enkeltpunkt, der gør størst forskel. Brug mellemrumsbørster i den størrelse, din tandplejer anbefaler, eller tandtråd hvor mellemrummene er meget tætte.
- Børst to gange dagligt i to minutter med en blød børste og fluortandpasta. Ret børstehårene mod tandkødskanten i en vinkel på cirka femogfyrre grader og brug små, rystende bevægelser.
- Fortsæt selvom det bløder. Blødningen er tegn på betændelse, ikke på at du gør skade. Den aftager typisk i løbet af en uges tid, når belægningerne er væk.
- Spyt ud uden at skylle efter børstning, så fluoriden bliver på tænderne.
- Overvej en elektrisk tandbørste, som i undersøgelser fjerner belægninger en anelse mere effektivt.
- Klorhexidin-mundskyl kan bruges i korte perioder efter anvisning, men det misfarver ved længere brug og erstatter ikke mekanisk rengøring.
Hvad gør tandlægen?
Diagnosen stilles ved at måle lommedybden rundt om tænderne med en tynd sonde og registrere, hvor der er blødning. Ved ren tandkødsbetændelse er lommerne stadig under fire millimeter. Behandlingen er en grundig tandrensning, hvor tandsten og belægninger fjernes over og lige under tandkødskanten. Mindst lige så vigtigt er gennemgangen af din teknik, for det er dér, den varige forbedring ligger. Er der utætte fyldninger eller kanter, hvor belægninger samler sig, ordnes de samtidig. De fleste indkaldes til kontrol efter et par måneder for at se, om tandkødet er faldet til ro.
Smitter det?
Bakterierne kan overføres via spyt, men selve tilstanden opstår kun, hvis belægningerne får lov at ligge. Du kan altså ikke få tandkødsbetændelse af at kysse nogen, hvis din egen mundhygiejne er i orden. Ved aggressive former for paradentose anbefales det dog ofte, at partneren også bliver undersøgt.
Hvornår bør du kontakte tandlægen?
Bestil tid, hvis tandkødet stadig bløder efter to ugers grundig daglig rengøring, hvis det er hævet eller ømt, hvis du har vedvarende dårlig ånde, eller hvis du kan se, at tandkødet trækker sig tilbage. Kontakt klinikken hurtigere, hvis der kommer pus, hvis en tand føles løs, eller hvis du får ondt og feber. Går du til de anbefalede eftersyn, bliver de første tegn som regel opdaget, længe før du selv mærker noget.
Ofte stillede spørgsmål om tandkødsbetændelse
Hvor lang tid tager det at få tandkødet i ro?
Med konsekvent daglig rengøring mellem tænderne aftager blødningen typisk over en til to uger, og tandkødet er fast og lyserødt igen efter cirka tre uger.
Skal jeg holde op med at børste, når tandkødet bløder?
Nej, tværtimod. Blødningen skyldes betændelse fra belægninger, og de skal væk, for at tandkødet kan hele. Brug en blød børste og fortsæt, så aftager blødningen af sig selv.
Er tandkødsbetændelse det samme som paradentose?
Nej. Tandkødsbetændelse rammer kun tandkødet og kan gå helt væk. Paradentose har bredt sig til knoglen omkring tanden, og det tab er varigt.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.
