Paradentose er den hyppigste årsag til, at voksne mister tænder, og alligevel er det en tilstand, mange først opdager sent. Den gør sjældent ondt, og forandringerne sker langsomt. Til gengæld kan udviklingen bremses effektivt, når den først er fundet. Her ser vi roligt på, hvad paradentose er, hvilke tegn du kan lægge mærke til, og hvordan behandlingen forløber.
Hvad er paradentose?
Paradentose, på fagsprog parodontitis, er en betændelsestilstand i det væv, der holder tanden på plads. Det begynder med belægninger langs tandkødskanten. Bakterierne i belægningen irriterer tandkødet, som bliver rødt og hævet, og det kaldes tandkødsbetændelse eller gingivitis. På det stadie er alt reversibelt.
Hos nogle udvikler det sig videre. Betændelsen breder sig ned langs roden, og kroppens eget immunforsvar nedbryder den knogle, der omgiver tanden. Der dannes lommer mellem tand og tandkød, hvor bakterierne sidder uden for børstens rækkevidde, og hulrummet bliver dybere. Den mistede knogle kommer ikke igen, og det er derfor, tidlig opsporing betyder så meget. Omkring hver tiende voksne dansker har en fremskreden form, mens langt flere har mildere grader.
Hvorfor rammer det nogle og ikke andre?
Belægninger er forudsætningen, men de forklarer ikke det hele. To personer med samme mundhygiejne kan reagere vidt forskelligt, og det skyldes især immunforsvarets måde at håndtere bakterierne på. Kendte risikofaktorer er:
- Rygning: den kraftigste enkeltfaktor. Nikotin trækker blodkarrene sammen, så tandkødet ikke bløder og problemet opdages senere.
- Arv: har dine forældre mistet tænder tidligt, er din risiko højere.
- Diabetes: særligt hvis blodsukkeret ikke er velreguleret. Sammenhængen går begge veje.
- Stress og nedsat immunforsvar.
- Hormonelle perioder: graviditet og overgangsalder gør tandkødet mere reaktivt.
- Tandsten og utætte fyldninger: ru overflader, hvor belægninger sidder fast.
Paradentose smitter ikke i almindelig forstand, men bakterierne kan overføres via spyt. Det er derfor, det anbefales, at partneren også bliver undersøgt, hvis der er konstateret en aggressiv form.
Tegn du kan lægge mærke til
Det snigende forløb er netop udfordringen. Hold øje med:
- Tandkød der bløder, når du børster eller bruger tandtråd.
- Rødt, hævet eller ømt tandkød i stedet for lyserødt og fast.
- Vedvarende dårlig ånde eller dårlig smag i munden.
- Tandkød der trækker sig tilbage, så tænderne ser længere ud.
- Følsomme tandhalse, fordi rodoverfladen bliver blottet.
- Tænder der føles løse, eller som har flyttet sig, så bidet er ændret.
- Pus langs tandkødskanten, når du trykker på det.
Blødning ved børstning er det tidligste og vigtigste signal. Det er ikke et tegn på, at du børster for hårdt, men på at der er betændelse.
Hvordan stilles diagnosen?
Tandlægen eller tandplejeren måler lommedybden rundt om hver tand med en tynd, gradueret sonde. Op til tre millimeter regnes som normalt, mens fire millimeter og derover er en lomme. Der noteres også, om der er blødning ved målingen, og om tænderne er løse. Dertil kommer røntgenbilleder, som viser knogleniveauet omkring rødderne og gør det muligt at sammenligne med tidligere år. Målingerne skrives ned i et skema, og det er dét skema, der bruges til at følge, om behandlingen virker.
Hvordan behandles paradentose?
Behandlingen foregår som regel i trin:
- Grundig depuration: tandsten og belægninger fjernes over og under tandkødskanten, og rodoverfladerne renses glatte, så bakterierne mister fæste. Det gøres i lokalbedøvelse og typisk fordelt over flere besøg.
- Instruktion i teknik: en stor del af behandlingen er at få den daglige rengøring til at ramme rigtigt. Mellemrumsbørster i den korrekte størrelse er ofte afgørende.
- Revurdering efter to til tre måneder: lommerne måles igen, og fremgangen vurderes.
- Kirurgisk behandling: ved dybe lommer, der ikke er faldet til ro, kan tandkødet klappes til side, så roden kan renses under direkte syn. I nogle tilfælde kan tabt knogle delvist genopbygges.
- Antibiotika: bruges kun i udvalgte tilfælde, typisk ved aggressive former og altid som supplement til den mekaniske rensning, aldrig i stedet for.
- Vedligeholdelse: professionel rensning hver tredje til sjette måned resten af livet. Det er dette trin, der afgør, om resultatet holder.
Rygestop er den enkeltændring, der giver den største forbedring af behandlingsresultatet.
Sådan kan du forebygge
Børst to gange dagligt med fluortandpasta, og læg vægt på tandkødskanten frem for på tyggefladerne. Rens mellem alle tænder hver dag med mellemrumsbørster i den størrelse, din tandplejer har anbefalet. Spyt ud efter børstning uden at skylle, så fluoriden bliver på tænderne. Gå til de eftersyn, du bliver indkaldt til, også når munden føles fin, for det er netop dér, de første lommer bliver fundet. Og er du ryger, er der ikke noget, der batter mere end at holde op.
Hvornår bør du kontakte tandlægen?
Bestil tid, hvis tandkødet bløder regelmæssigt, hvis det er hævet eller ømt, hvis du har vedvarende dårlig ånde, hvis tandkødet trækker sig tilbage, eller hvis en tand føles løs eller har flyttet sig. Det samme gælder, hvis du kan presse pus frem langs tandkødskanten. Jo tidligere det opdages, jo enklere er behandlingen, og jo mere knogle er der tilbage at arbejde med.
Ofte stillede spørgsmål om paradentose
Kan paradentose helbredes?
Den kan bringes til ro og standses, men den knogle, der allerede er tabt, kommer som hovedregel ikke igen. Med behandling og fast vedligeholdelse kan de fleste beholde deres tænder livet ud.
Gør paradentose ondt?
Sjældent, og det er netop problemet. Tilstanden udvikler sig oftest uden smerter, og derfor opdages den typisk ved et almindeligt eftersyn eller først når en tand er blevet løs.
Er paradentose det samme som tandkødsbetændelse?
Nej. Tandkødsbetændelse rammer kun tandkødet og forsvinder helt med god rengøring. Paradentose har bredt sig til knoglen omkring tanden, og den skade er varig.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret vurdering hos din egen tandlæge. Vil du støtte din daglige mundpleje, finder du et udvalg af produkter i vores butik.
