Hej:0)
Jeg håber su kan hjælpe Mig.. Jeg fik i søndags rigtig ondt der hvor min Visdomstand skulle sidde i venstre undermund, tirsdag kom jeg så til tandlægen og han trak den Visdomstand ud som sad i venstre overmod da der var gået en lille flig af den.. Jeg spurgte til den smerte jeg har i undermunden og han sprøjtede med noget klorhexidin.. Og det var det.. Men jeg har mange smerter stadig, problemet er ikke blevet mindre og jeg er en lille smule hævet i inder munden ,men også i overmundeb hvor han fjernede Visdomstanden.. Hvad skal jeg gøre nu? Skal jeg tage til tandlæge igen? Jeg spiser mange smertestillende for bare at være til.. Kan den vokse ud af sig selv? Og i så fald hvor længe tager det? 

På forhånd tak

Mvh stine

Selv Hej.

<>
Smerterne skyldes, at der er betændelse omkring den underste visdomstand. Hvis den øverste visdomstand bider ned på den nederste, kan det være korrekt at fjerne øverste.
Har du stadig smerter må du få taget et røntgenbillede af den underste visdomstand for at se, hvordan den ligger i forhold til foranstående tand. Hvis kronen vender fremad mod nabotanden eller direkte bagud, kommer den ikke ud af sig selv men må muligvis fjernes.
Ligger tanden lodret, vil den bryde frem spontant efter et stykke tid - hvor længe er ikke muligt at sige.
En betændelse omkring en ikke frembrudt visdomstand er ikke ualmindelig, men overvejelse omkring medicinering med antibiotika bør absolut obervejes-

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk