hej axel.
 
min søn har idag d 9-12 fået en visdomstand trukket ud, han havde stærke smerter i området omkring tanden og i tanden. efter udtrækningen er hans smerter blevet stærkere.
er det normalt? og hvorlænge varer tilstanden ca.
 
hilsen fru mor.


Hej fru mor,
 
ja, det er nok naturligt med smerter efter fjernelse af visdomstand. Der er dog store individuelle forskelle. Fra et par dage med ganske let ubehag til medicinkrævende smerter og indtil 10-14 dage.
Voldsomme smerter kan ses et par dage efter en visdomstandsoperation. De kan afhjælpes ved at tandlægen lægger en lille stump gaze fugtet med nellikeolie ned i såret. Den skal så skiftes hver dag i en periode indtil smerterne er ophørt.
De fleste klarer det imidlertid med almindelige smertestillende tabletter fra håndkøbsudsalg.
Det er imidlertid vigtigt, at smertebehandlingen påbegyndes straks efter tandfjernelsen, inden bedøvelsen er klinget af. Det giver langt færre smerter end hvis man først behandler, når smerten er tilstede.
 
Med venlig hilsen
 
Axel
www.spoergtandlaegen.dk