Jeg er 43 år og har såvel manglende som skæve tænder.
Mine børn har desværre arvet denne "tilstand" - men er heldigvis i behandling via den kommunale tandpleje (tandregulering).
Jeg har aldrig fået reguleret mine egne tænder. Et besøg ved en tandtekniker har opgjort omkostningerne til ca. 25.000 - 30.000 Kr.
Har jeg nogen mulighed for at kunne få støtte fra det offentlige til en behandling ??
Mvh
EF


Kære EF.
 
Prisen lyder voldsom, det må kunne gøres væsentligt billigere. Prøv at få et tilbud hos en specialtandlæge i ortodonti (tandregulering).
 
Med mindre dine skæve tænder har påvirket din psykiske tilstand i alvorlig grad tror jeg næppe du vil kunne få offentlig støtte til korrektion. Men prøv at forhøre dig hos din kommune.

Sygeforsikringen Danmark yder et vist tilskud-

Med venlig hilsen
 
Axel
www.spoergtandlaegen.dk