Hej,

For et godt stykke tid siden var jeg hos tandlægen og fik lavet 2 små huller i en tand i overmunden. Da jeg drak og spiste noget koldt nogen timer efter fik jeg en smertelig jag i tanden hvor hullerne sad. Jeg slog det hen fordi nogen gange gør det ondt efter et tandlægebesøg, så tænkte det gik over. Så en nat for 2 dage siden vågnede jeg med kæmpe tandpine der varet nogen timer inden det gik i sig selv. Så dagen efter gik jeg til min tandlæge. Han så jeg havde en lille revne i det der var blevet lavet. Han puttede noget lak på, hærdede det med noget lys og pustede noget kold vandt på og smerten var ikke stor. Han sagde prøv at drikke en time efter. Jeg gjorde det og stadig fik jeg et jag. Den var ikke så kraftig, men stadig gjorde ondt. Og nu i løbet af dagen har jeg haft tandpiner med omkring 20 minutters varighed hver gang, og der trækkes smerter ned til en tand i undermunden som også gør mega ondt når det sker. Nu hvor jeg bider i kolde ting er der intet, men drikker jeg giver det et jag. Og når den nederst tand starter med at gør ondt, drikker jeg lidt koldt og den falder til ro. 
Vil smerten fortage sig efter nogen dage eller op til en uge eller skal jeg opsøge min tandlæge igen?

Med venlig hilsen
Pia


Hej Pia,

hvis  der stadig er tandpine ved varme  påvirkning,  som mildnes ved kulde, synes jeg du skal lade tandlægen se på det.
Måske er det utæthed ved revnen eller der er forbindelse fra den ny fyldning til tandens nerve (pulpa).
Hvis det er tilfældet kommer du nok ikke uden om en rodbehandling for at blive smertefri.

Med venlig hilsen
Axel  Tulinius

Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk