Jeg har fået lavet en tandfyldning plast enkeltfladet, på en kindtand som var knækket.
Da min tandplejer efterfølgende skulle til at slibe fyldningen ned i rette niveu fik jeg stød. Det trak fra venstre skulder og op til nakken. Efter at havde prøvet til et par gange mere hvor jeg også fik stød, prøvede hun at polere med samme maskine, igen fik jeg stød. Det lykkedes hende at få slebet tanden ned i niveu med en anden maskine. Men jeg fik ikke poleret mine tænder efter behandlingen da jeg ikke havde lyst til det.
Mit spørgsmål er om det er mig eller udstyret det var galt med. Stødene kom med det samme at der var kontakt mellem maskine og mine tænder.
Mvh. Michael

Hej Michael.

Jeg har hørt om det før.
Hvis maskinerne og unitten (tandlægestolen) ikke er tilsluttet det samme jordkabel er mulighederne for overgang til stede.
Der kan også være tale om statisk elektricitet fra tandlægen, der når dig gennem maskinen.
Din beskrivelse lyder som om disse ting kan være årsagerne til din ubehagelige oplevelse i "den elektriske stol".

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk