Kære tandlæge.
 
     Vi er et par stykker der arbejder om natten, og vi stod en nat og snakkede om den
   belægning som normalt kommer på tænderne om natten når man sover også kommer
   hvis man som os arbejder eller det kun er noget vi bilder os ind.
 
                                                                      Med Venlig Hilsen Michael.

Kære Michael, tak for dit spørgsmål.

Nej.

Årsagen til at der kommer mere plaque eller belægning på tænderne om natten er at spytdannelsen nedsættes under søvnen, som er kroppens hvile og restitutions periode.

Der dannes normalt omkring 1- 2 liter spyt i døgnet. Mængden er størst ved fødeindtagelse og ved tygning, bl.a. af tyggegummi.

Spyttet fugter slimhinderne, blødgør og letter synkning af maden og virker også bakteriedræbende ved hjælp af enzymet lysozym. Samtidig  skyller spyttet tænderne og mundens indre overflade fri for de fleste belægninger, madrester og afstødte cellerester. Enzymet  ptyalin i spyttet påbegynder nedbrydningen af  stivelse til forgærbare sukkerarter.

De største spytkirtler er ørespytkirtlen, underkæbespytkirtlen og undertungespytkirtlen. Derudover findes en mængde meget små spytkirtler fordelt på tungen og i ganens samt kindernes slimhinder.

Ved visse sygdomme ses forringet spytdannelse. Dette kan medføre øget cariesaktivitet.

Hvis natten er lang og det måske er længe siden tandbørsten har været i gang og man måske drikker meget læskedrik i løbet af natten, kan det være forklaringen på fornemmelsen af mere belægning.

MVH

Axel
www.spoergtandlaegen.dk
l