Hej

Dette lyder nok som et lille ubetydligt problem.
Jeg har meget spidse tænder. Mine to forhænder i både over - og undermund er ikke, men ALLE andre tænder er meget spidse.
Mine hjørnetænder er næsten trekantede, da de er så spidse.
Jeg bløder dagligt fra tungen, da jeg kommer til at ramme den med spidserne.
Kan man gøre noget? Evt gøre dem mere firkantede?
Koster det noget hvis man er under 18? Kan det gøres hos almindelige tandlæger?

Mvh. Sine


Hej Sine.

Ja dine tænder kan godt files lidt til så de bliver mere afrundede - men det kunne tyde på at du måske skærer tænder om natten uden at vide det.
Tandpleje for unge under 18 er gratis.
Større behandlinger bør tandlægen søge din kommune om honorering før denne iværksættes.
Enhver tandlæge kan klare den sag.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk