Hej
Jag har parodontose i mine tænder, hvor tand 6 i overmunden venstre side sat løs, men satte sig lidt fast igen, jeg har nu fået den trukket ud, da tandlægen foreslog at jeg skulle have bro over tand 7-65 med guldindlæg og tand 6 som hvid, nu mener han at tand 7 måske ikke sidder så fast som han ønsker til at lave dette, og foreslår nu en implantat, på 6 måske 7 , men afstanden fra bihulen er ikke så stor så der måske skal en operation til, jeg har efterfølgende fået at vide at man kunne laiserbehandle tanden som jeg også fik og så fylde noget kunstigt knogle ned ved tanden, men det foreslog han ikke og jeg ved heller ikke om det kunne ha hjulpet. Er det rigtigt at man kan have ondt ved udtagning og ved bihulen flere år efter.
en masse spørgsmål - men håber at få svar alligevel
hvad ligger prisen på , på ovennævnte behandlinger.




Kære Lisbeth!
Når du har en generel parodontose - som jeg forstår dig - er det meget sandsynligt at din tolvårstand ( +7 ) er for dårlig til at bære belastningen fra en bro når nabotanden ( +6 ) var så dårlig at den måtte trækkes ud. Der skal altid en operation til for at indsætte et tandimplantat. Hvis knoglen mellem munden og bihulen ikke er høj nok til en simpel implantatoperation kan man øge denne knoglehøjde ved en supplerende procedure, hvor omfanget nøje hænger sammen med højden af den knogle der startes med. Det kræver en rutineret tandlæge /kirurg både til at udføre den supplerende operationsprocedure og til at informere dig om det forventede omfang udfra bl.a. nye røntgenbilleder, som jeg ikke har. Laserbehandling og brug af knogle eller kunstig knogle, som du beskriver det, har kun meget begrænset effekt på en tand som +6 ( den du fik fjernet ) med flere rødder især når tanden er meget løs og knoglen altså er meget ødelagt.
Der er beskrevet fantomsmerter flere år efter fjernelse af tænder, men det er så sjældent, at jeg ikke kender nogen som har oplevet det i Danmark siden 1978. Implantatoperation med knogleopbygning giver nogen ømhed og evt. hævelse i op til en uge efter indgrebet, men yderst sjældent længere varende symptomer. Prisen for 1 implantat med færdig porcelænskrone varierer afhængig af tidsforbrug og materialevalg m.m. , men vil typisk ligge mellem 16.000 og 22.000 kroner. En supplerende knogleopbygning varierer uhyggeligt meget pga sværhedsgrad, tidsforbrug og maetrialer, fra 1000 til 8.000 kroner. Du er nød til at bede om et overslag +/- 10% alt inklusive for at du kan sammenligne med evt. andre priser og med den regning du senere vil modtage.
Mange svar på mange spørgsmål, held og lykke.
 
Venlig hilsen Steffen Lund.
www.spoergtandlaegen.dk