Hej tandlæge.
Jeg har meget skøre tænder de knækker hele tiden, plastfyldningerne er stærkere end tænderne.
Hvad kan jeg gøre for at få stærkere tænder.
Har jeg for meget mavesyre, eller er mit spyt for surt. Jeg vågner tit om natten med en dårlig smag i munden, så går jeg ned og skyller mund eller børster tænder.
I går var det hele 2 tænder som knækkede, den ene i en kiksog den anden i en vindrue.
Jeg har en tid til tandlægen i eftermiddag, men jeg er meget nervøs. Det er jeg hver gang jeg skal derned og det er under en måned siden.
Jeg er også nervøs for et tygge noget som helst.
Jeg haraltid ønsket stærke tænder.
Med venlig hilsen Kirsten

Hej Kirsten.
Det er ærgerligt for dig, men desværre ikke noget enkeltstående tilfælde. Jeg tror ikke det skyldes refluks - for meget mavesyre.
Hvis tænderne har haft amalgamfyldninger i mange år, har de en tendens til at danne små revner, infraktioner, som så ender med at knække tanden.
Det skyldes, at amalgamen korroderer og derved kommer til at fylde mere og derved presser på tandens sider.
Du skriver ikke noget om din alder, men hvis du har haft de samme "plumber" siden skoletiden og er oppe i årene, er det en sandsynlig forklaring.
En løsning kan være, at du får skiftet alle amalgamfyldninger ud med plast, vel at mærke før de revner.
En anden, men mere kostbar, er metalkeramikkroner på de tænder, der er mest udsatte for belastning.
Her vil jeg anbefale, at kronekanten lægges over tandkødsranden, så tandlægen hele tiden kan følge en evt. carieerende proces.
Mht. nervøsitet før tandlægebesøg kan du få din tandlæge til at ordinere afslappende tabletter til aftenen før og en time før besøget.
Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk