Hej
 
I oktober sidste år , fik jeg store tandsmerter og der var betændelse i min øverst, bagerste kindtand.En rodbehandling blev sat igang men tanden blev ved med at være øm og jeg have flere dage indimellem hvor jeg fik kraftige smerter. Roden så nu fin ud og jeg har mindst været afsted 10-15 gange. Der blev også taget røngten osv. jeg begyndte at snakke om, at jeg troede at den ved siden af ikke havde det godt og den første er endnu ikke fyldt fordi min tandlæge først ville finde årsagen. Den ved siden af er tidligere repereret for en revne og min tandlæge mente at den nok også skulle rodbehandles.Det gjorde vi så og hun kunne se at tanden var irriteret men nu ikke yderligere revne eller betændelse.Da bedøvelse fosvandt, havde jeg bare SÅ ondt i den og ikke engang 3 stk ipren kunne fjerne smerten. Om natten vågnede jeg og lå og græd.Det var i mandags nr to blev rodbehandlet. Idag ringede jeg så derover igen fordi den bliver ved med at gøre ondt. Med ipren kan jeg klare det når smerten ikke er så voldsom men den er der hele dagen. Men mange gange i løbet af dagen kommer der nogle "ordentlig ture" og det er som at have en tandbyld. Jeg er snart så træt af smerter og tror ikke jeg kan holde det ud ret meget længere. Men tanden så fin ud idag , ingen, betændels, puds eller noget.Min egen tandlæge havde fri idag og det var derfor en af de andre. Jeg skærer tænder om natten og ved at skyde min underkæbr frem kunne han se at jeg ramte en del af den rodbehandlede tand. Han mener det er årsagen og sleb noget af på den...men kan det virkelig gøre SÅ ondt? han troede vist ikke det var nok, snakkede noget om at slibe tanden ned?? Hvis det ikke bliver bedre inden fredag skal jeg ringe igen. Er det ikke langvarrigt hvis først tanden skal reguleres med at slibe osv? For jeg holder som sagt ikke til det meget længere. Jeg overvejer om jeg kan få trukket tanden ud istedet og vil jeg så blive smertefri? Eller belaster jeg så bare de andre tænder? Men hvis den alligevel bliver slebet ned, kan jeg vel ligeså undvære den for så bliver de andre jo alligevel belastet? Når smerten er mindst føles det som om det er den rigtige tand vi har gang i men når de kraftige ture kommer føles det som hele overmunden i venstre side. Jeg bliver usikker på hvor det kommer fra og tænker om der kan være andet gal.Men når der bliver banket på de andre er de ikke specielt ømme og ingen af dem har fået lavet dybe huller. Jeg er glad for min tandlæge og jeg ved hun gør hvad hun kan. Jeg vil bare af med smerten for det er svært at fungere og spørger derfor om konsekvensen ved at trække den ud. Kan du mon give mig et rod??
 
Venlig hilsen
Lene Evald


Kære Lene.

Det er et meget vanskeligt tilfælde, du beskriver.
Du har naturligvis, går jeg ud fra, fået ordineret antibiotica også uden effekt.
Du må ikke blot få fjernet tanden. Måske er det noget andet, der er årsagen til dine smerter og de vil så "gå videre" til næste tand.
Jeg synes, det fornuftigste du kan gøre er få en henvisning til amtstandlæge eller hospitalstandlæge og få en  grundig røntgenologisk og klinisk undersøgelse af dit problem.
Desværre har jeg oplevet patienter, der har fået den ene tand efter den anden trukket ud - uden at smerten forsvandt. Den flyttede sig bare til næste.
Det er det bedste råd jeg kan give dig, når jeg kun kan læse, hvad du skriver.

Med venlig hilsen og lad mig høre nærmere.

Axel
www.spoergtandlaegen.dk