Hej Axel!

Min datter på snart 5 år, skal have rodbehandlet sin tand, vil bare høre om der er rosiko ved sådan en behandling, syntes det virker voldsom for sådan en lille størrelse.

Tandlægen siger at man ikke kan rykke tanden ud, for så vil sexårstanden når den kommer rykke sig frem.

 

                                   Med venlig hilsen

                                        Anja Vestergaard


Det er helt rigtigt, hvis det er den bageste af mælketænderne, altså den vi kalder 05, det handler om. Hvis den trækkes ud, har seksårstanden en tendens til at  frembryde
lidt længere fremad og dermed vanskeliggøre eller forhindre eruptionen af den blivende lille kindtand, 5-eren, der ligger under mælketanden, parat til at komme frem, når
mælketandens rødder er "opløst".
Er det derimod 04-eren, der skal ekstraheres, har tandlægen mulighed for at indsætte en såkaldt pladsholder, så pladsen er klar til normalt frembrud af 4-eren.
Det kan være en lille tæt spiral med den længde der skal til, der bindes fast til nabotænderne med meget tynd rustfri ståltråd og ligger der, så længe det er nødvendigt.

Endelig er en rodbehandling af mælketænder ikke at sammenligne med rodbehandling af voksentænder. Det går hurtigt og nemt ved at der lægges en pasta ned i tanden, som desinficerer og 
mumificerer restnerven, derpå cement og en almindelig fyldning. Alt kan klares i en seance.
 
Er tanden vital og bløder skal blødningen standses og det bliver nødvendigt med lidt bedøvelse - gerne understøttet af lattergas, der har en beroligende virkning og fjerner ubehaget.
Er tandens nerve død, er bedøvelse ikke nødvendig.

Se i øvrigt tidligere svar.

Med venlig hilsen

Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk