Hej Axel,

 

Jeg er så desperat efter et svar om hvad jeg skal gøre ved min kindtand, at både smerter og spekulation holder mig oppe om natten. Jeg har for nogle år tilbage fået en stor revne i min kindtand, nærmere betegnet 12-års tanden. Den begyndte ulme lidt, ikke noget der gjorde ondt, men det var bare ganske irriterende. Jeg var da på kontanthjælp og det hele afhang af hvad prisen ville blive. Min tandlæge var rigtig sød og forstående, og sagde hun kunne forsøge fjerne sølvet og lime tanden sammen og fylde den med plast – hun sagde også, at det ikke er nogen holdbar løsning i længden, men nogle gange holdt det flere år og andre gange hold det under en uge.

 

Da hun fik åbnet tanden tror jeg nok det så værre ud end først antaget, hun gav mig også et spejl så jeg selv kunne se det – revnen så ud som om den var meget dyb, og lå lige midt i tanden. Desuden var hullet indenunder sølvet blevet lidt større, da der havde kravlet noget ind under sølvet. Hun laver tanden, og jeg har lidt småsmerter i en 2 måneder, også endelig faldt tanden til ro. Skæbnen ville så, at jeg her for 14 dage siden tyggede på en sten i noget rugbrød, det gjorde vanvittigt ondt – og noget sagde mig bare, at denne gang her holder tanden ikke. Der var ikke sket noget med den, plastik sidder der stadig og revner er limet endnu. Men jeg har smerter, flere end jeg havde før da jeg havde sølv i. Nu er det 14 dage siden, og det kan ikke passe det stadig er slaget fra den sten. Min tandlæge synes vi skulle give det en chance, for at se om tanden faldt til ro – og det gør den så ikke, tror jeg.

 

Jeg er nu på førtidspension, og før det 10 år på kontanthjælp – så der er INGEN opsparing til noget som helst. Tanden skal kan måske laves med en rodbehandling og en efterfølgende krone – men om rodbehandlingen virker, kan der selvfølgelig ikke gives nogen garanti for. Hun kunne heller ikke oplyse den nøjagtige pris, det kunne blive alt fra 1800 kr op til over 4000 kr, afhængig af komplikationer efter indgrebet. Derefter skal tanden så forsynes med en krone. Pyha, det er jo omkring en 10000 vi snakker om, og der er ingen der sikre på det bliver nogen god løsning pga den store revne. Jeg ved godt man ikke kan sige at noget måske ikke kommer til at virke, den eneste måde man kan finde ud af det på er, at få det lavet.

 

Jeg er sindssygt bange for tandlæger efter en rigtig dårlig oplevelse med en visdomstand, som næsten blev trukket ud uden bedøvelse i den ene side – men alligevel har jeg præsteret kunne klare alle mine eftersyn 2 gange om året. Mine andre tænder ser rigtig fine ud, og jeg har også kun 1 sølv og 1 plastik i min mund ( jeg har altid været rædselsslagen for huller pga prisen, derfor har jeg været yderst flittig med tandbørsten. )

 

Det er der vist er galt med min tand nu er nerven – plastik ligger alt alt for tæt på, og den der sten jeg tyggede på mener min tandlæge har givet tanden et traume. Jeg savner VIRKELIG bare råd omkring det ville kunne betale sig at lave – hun kan kun sige, at hun kan rodbehandle mig, men jeg kan også få den ud. Måske sådan lidt råd omkring, hvad hun måske ville have gjort i mit tilfælde. Kan det overhovedet betale sig at lave – ville det være 50/50 havde jeg måske forsøgt, men min intuition siger mig bare, at vi er meget længere nede i procenterne for at det lykkedes pga den kæmpe revne. Måske flækker tanden helt igennem nogle uger efter rodbehandlingen.

 

Jeg har INGEN penge til at få det lavet – kommunen er jo selvfølgelig også ligeglade, jeg har over 20 tænder i munden, så kan ikke hverken låne penge eller få noget givet ( tandudtrækning er jo den billigste form for kommunen, så der er ikke meget komme efter der ) Jeg er bare så øm over mine tænder, og synes det er ærgerligt mange min 12 års tand i en alder af 33 år. Jeg kan godt se det ikke bliver et kosmetisk problem, da den jo ligger helt tilbage – men hvor ville jeg være træt af det. Havde tanden ikke haft den kæmpemæssige revne, så ville jeg nok ikke have været bange for at forsøge mig med en rodbehandling og en efterfølgende krone. Jeg ville godt nok være rigtig rigtig ked af først give måske en 4000 kr for rodbehandlingen, også måske om 1 måned alligevel stå med min kindtand i en lille pose. Jeg har en tid på tirsdag hos min tandlæge, så jeg skal til at bestemme mig. Alle siger jo til mig jeg bare skal få den rykket ud, men det kan de jo sagtens sige når det ikke er deres tand. Men jeg er også bange for havne i sådan en unaturlig måde, at redde en tand på – synes dog ikke man skal gøre ALT for at prøve redde en tand, som måske har en meget sort fremtid. Men der er jo delte meninger fra tandlæge til tandlæge. Jeg snakkede med en tandassistent, og efter jeg fortalte hende det med revnen, så ville hun nok selv foretrække den skulle ud – jeg kunne jo altid få en implantat ( ja til 17000 kr )

 

Håber virkelig du kan hjælpe mig.

 

Hilsen Nancy  

Hej Nancy,

Efter min bedste overbevisning og erfaring med lignende problemstillinger er det bedste råd jeg kan give dig at få fjernet tanden og ikke ofre flere penge på den. Det vil aldrig blive i orden, når tanden er revnet i rodsoklen.
Så lad være med at spilde mere tid og penge på den tand.

Mvh.
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk