hej axel

min fortand er revnet midt over. efter 2 uger er den stadig lidt løs ved tandkødet, men der er fuld følelse i tanden (ondt ved kolde drikke)
hvad er chancen for at tanden dør eller kan den dø af kronebehandlingen, som kan være voldsomt. bedst hvis du kende procent antal.

hilsen christian

Sparsomme oplysninger:
Hvor er bruddet? Lav evt. en tegning, over eller under tandkødet? Alder etc.
mvh
Axel

hej axel

tak for hurtigt svar. Tanden er højre fortand i overmunden. jeg er 46 år, revnen er over tandkødet. Tanden kan vippes indad efter revnen, men på bagsiden sidder den fast. Revnen er kommet efter et cykeluheld, hvor jeg er landet på højre side af ansigt

Hej Christian.

Som du beskriver det og som jeg forstår det, er tandkronen knækket ved overgangen til roden.
Når du kan vippe den er det nok fordi bruddet er gennemgående og kronen hænger fast i tandkødet på ganesiden. Følelsen ved temperaturforskelle skyldes nerven i roden.
Hvis det er som jeg tror, skal kronesegmentet fjernes, roden rodbehandles (se om dette her på siden) og tanden forsynes med en stifttand.
Din forsikring vil formentlig dække udgifterne.

Som for meget anden biologisk behandling er"lykkedesprocenten" på en rodbehandling ca. 80.

Men en nøje vurdering af dit tilfælde kan jeg naturligvis ikke stille på grundlag af ovenstående. Her må din tandlæge råde dig.

Med venlig biulsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk