mht. at undgå evt. robehandling af stor kindtand med carries:
 
jeg har fået ilagt et stof kalium et eller andet, som skal få tandnerven til at trække sig nedad. Desuden ilagt noget, der smager som nelliker( til at bedøve med) og derpå en plastkappe, som skal være på i 3 mdr. Hvilke gener for kroppen kan denne
behandling give og hvor gode chancer er der reelt for at undgå rodbehandling ?

Det lyder som du har fået en god behandling.
Tandnerven har været blottet ved behandlingen og der er lagt calciumhydroxyd på, derefter eugenolpasta, som ganske rigtigt er nellikeolie udrørt med zinkiltepulver.
Efter en observationstid, i dit tilfælde tre måneder kan det afgøres om behandlingen har været succesfuld og nerven er intakt.
I modsat fald må der en rodbehandling til.
Chancerne for at det lykkes må anses for at være gode, når din tandlæge har valgt at udføre den behandling.

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk