Jeg har for nylig knækket et hjørne af en kindtand. Da tanden i forvejen har
en stor fyldning, mener min tandlæge at det er nødvendigt at lave en krone
af keramikbelagt metal, pris ca kr 5.500. Tandlægen kan godt påsætte en
plastikkrone (pris ca kr 1200), men vil absolut ikke give nogen garanti.
Jeg har taget kontakt til en anden tandlæge der godt vil garantere i hvert
fald et år for en krone af plastic. Denne tandlæge har gode erfaringer hvis
man sætter en stift i tanden og bruger en plasttype HFO??. Erfaringen er
også at hvis kronen overlever de første par år, skal den nok holde i lang
tid. Prisen er her ca 2500 kr.
De store prisforskelle på plastikkronerne forvirrer en smule, men kan man
tro på at plast kan holde?

Mvh
Kenneth



Kære Kenneth.

Tak for dit spørgsmål.

Du bør vælge metalkeramik krone. Den holder - så behøver du ikke at tænke mere på den tand.
Plast er godt til små fyldninger, til synlige fyldninger og til tænder med små revner (infraktioner).
En tand der belastes meget - som en kindtand - skal have en stærk krone.
Prisen synes helt OK.

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk