Hej
Jeg har lige et spørgsmål vedr.: parodontal 
J
eg troede jeg skulle have en tandrensning, men det viste sig så at jeg skulle have en parodontal undersøgelse og diagnostik.
Jeg  fik så den oplysning, at jeg havde 2 kindtænder med lommer på 6 og 2 så kindtænder med 5.
Der skal jeg så have en ekstra rensning på. og det vil koste kr. 1.100,- og jeg skal have det 4 gange.??
Hvad sker der hvis jeg venter med at få disse ekstra rensninger
Hvad så med den almindelige tandrensning.Jeg børster mine tænder 2 gange nogle gange flere om dagen, bruger tandtråd og tandstikkere, samt el-tandbørste ca. 3 gange om ugen.Kan jeg gøre yderligere.
På forhånd mange tak for svar.
Med venlig hilsen
Lisbeth


Kære Lisbeth.

Nedenfor er indsat følgende fra Tandlægeoverenskomsten:
 
Ad pkt. 6.a. Parodontal undersøgelse og diagnostik (PUD) (ydelsesnummer
1415)
Indikation
Ydelsen kan anvendes når der ved en diagnostisk grundundersøgelse,
en udvidet diagnostisk undersøgelse eller en statusundersøgelse
er diagnosticeret marginal parodontitis på minimum to tænder
med et klinisk fæstetab på 2 mm eller mere og inflammation i pocherne
(blødning/ pus ved måling af klinisk fæstetab/pocher).
Ydelsesbeskrivelse
Der foretages parodontal undersøgelse og diagnostik af samtlige
tænder med optegnelse af et parodontaldiagram for tænder med parodontale
sygdomstilstande. I parodontaldiagrammet registreres
margo gingivae, pochedybde, klinisk fæsteniveau, blødning og pusflod
ved måling af pocher/ klinisk fæsteniveau, furkaturinvolvering,
løsningsgrad og vandring. På baggrund af dette sker udfærdigelse
af overordnet parodontal diagnose samt parodontal behandlingsplan.
Orientering af patienten om undersøgelsens resultat, muligheder
for behandling, behandlingsplan samt prognoser


Det er selvfølgelig vigtigt, at du får fjernet tandsten under gingiva (tandkødsranden) snarest.
Derefter synes jeg, at du godt kan vente en tre måneders tid med kontrol under forudsætning af  at du ikke slækker på tandhygiejnen. Så får du også god tid til at rette op på forholdene.
Måske kan du bruge eltandbørsten hver dag og eventuelt supplere med bakteriedræbende mundskyllemiddel.

Med venlig hilsen
Axel V. Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk