Hej Axel.
 
Jeg fik for et lille år siden rodbehandlet en tand der hvade været betændelse i "lang tid" over et år! rodbehandlingen tog flere måneder men blev til sidst lukket af og tanden blev fyldt.
Nu frygter jeg betændelsen er vendt tilbage da jeg kan kende den ubehagelige smag jeg får i munden, og omkring den tand. Mit spørgsmål er om en tandudtrækning er nok til at stoppe betændelsen? hvordan fjerner man den, eller de "stifte" der er sat op i tanden ? Jeg tror nemlig ikke jeg orker( og har råd til en rodspids behandling) og især ikke hvis denne ikke med 100% sikkerhed vil fjerne betændelsen, gør den det?
 
M.v.h thomas
 

Hej Thomas.

Ja, betændelsen forsvinder når tanden trækkes ud. Stifterne følger med ud, de sidder inde i rødderne. Hvis tanden er blevet skrøbelig eller har bidt sig godt fast, kan den meget nemt deles i tre dele, der nemt lader sig fjerne.
Du spørger om en rodspidsbehandling 100% fjerner betændelsen for altid, går jeg ud fra du mener,  så er det nok for højt sat. En vis usikkerhed skal man regne med.

Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk