Hej

Min søn på snart 3 år slog sine fortænder på en bordkant da han var omkring 1,5-2 år. Der røg en flig af den ene tand nederst, men der skete ikke yderligere. Nu er denne tand begyndt at blive blå/sort.. Skyldes det faldet? Sker der noget ved det? han har ikke givet udtryk for hverken smerte eller irritation. (billede haves og kan mailes)
På forhånd tak 

Med venlig hilsen

Sarah wehlast


Når tanden bliver blåfarvet, er det tegn på visnen (nekrose) af tandnerven (pulpa).
Som du selv anfører, er det sandsynligt, at det skyldes slaget på tanden.
Du skal holde øje med, om der kommer en hævelse i tandkødet over mælketanden.
Betændelse i roden af en mælketand kan medføre misdannelse af forskellig art på den blivende tand,
der netop er ved at blive dannet nu og ligger i tæt relation til mælketandens rod.
Lad evt. tandlægen tage et røntgenbillede for at afgøre om der er betændelse.
Er der det, bør tanden fjernes.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk