Hej jeg har bøjle og jeg er 15 år gammel. jeg har ikke mine 2 tænder ved siden af mine fortænder - efter bøjlen skal jeg have en skinne på så det ligner jeg ikke mangler tænder - men jeg er virkelig ked af ikke at kunne smile med tænderne eller kunne grine offenligt hvor folk ikke skal spørge hvorfor gemmer du dine tænder hele tiden. Er der noget min tandlæge kan gøre ? eller kan jeg få bøjlen taget af også få en skinne på med det samme??? please svar mig - pernille

 




Kære Pernille.

Jeg er selv  bøjletandlæge = specialtandlæge i tandregulering, og jeg gør det, hvis jeg har patienter i din situation, at jeg finder en protesetand i passende størrelse, sætter en “lås” (magen til dem, du har på dine tænder) på tanden og binder den til buen (ståltråden, der går hen over tænderne). Det skal siges, at de første buer man bruger, når man retter tænder, er meget tynde og runde, og der er det næsten umuligt at få tanden til at sidde i fast position, men i løbet af behandlingen bliver buerne kraftigere, rektangulære i tværsnit, og så kan det godt lykkes. De pyntetænder, man på den måde laver, vil aldrig blive helt faste – jeg plejer at sige til mine patienter, at “de dur kun til at smile og læse med” – men de gør præcis det, som du savner: de udfylder mellemrummene, hvor der er ved at blive gjort plads. Prøv at snakke med din bøjletandlæge, om ikke han eller hun kan lave sådan nogle til dig. Hvis han eller hun vil, kan vedkommende maile til mig på denne adresse.

Venlig hilsen Lis Højensgård

sådan


Der skal formodentlig isættes implantater i tyve års alderen.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk