Jeg er en kvinde på 30 år som lider frygtelig af tandlægeskræk - så meget at
jeg kun går til tandlæge når det er helt tydeligt at noget er galt - nu har
jeg bestilt tid til efter påske og er allerede begyndt at sove dårligt om
natten og har det skidt.

Det som jeg egentlig vil have svar på er hvad jeg kan forvente i værste
tilfælde. Jeg kan se at der mellem mine fortænder i overmunden ( 4 styk) er
meget mørke skygger og der er nok hul mellem allesammen da det af og til
jager når jeg har spist noget sødt o.l. For 3 år siden ( hvor jeg sidst var
ved tandlægen) havde jeg et ret stort hul mellem de to midterste fortænder i
overmunden - hvor tandlægen borede og var meget tæt på nerven. Jeg fik
plastfyldning som også gik ned på den ene af fortændernes tyggeflade. Et
lille stykke af den fyldning på tyggefladen er knækket af således at det nu
kun er 2/3 dele af tyggefladen der er dækket.

I mit hovede forestiller jeg mig at tandlægen kommer til at skulle hive alle
fire fortænder eller (ihvertfald de to midterste) ud fordi jeg har ventet så
længe med de huller.Kan man overhovedet ordne sådanne huller mellem
fortænderne uden at jeg skal have hevet tænder ud og have kroner etc? Jeg
mener jeg har jo allerede fået repareret et stort hul i mellem fortænderne -
det er vel begrænset hvor meget tand der er tilbage og begrænsninger for
hvor mange gange man kan bore i samme tand?
Jeg håber du kan fortælle mig hvad jeg i værste tilfælde kan forvente skal
ske - så jeg kan forberede mig.

Mange venlig hilsener

S


Hej S.

Det er jo et vanskeligt spørgsmål, du stiller mig. Min erfaring er dog den, at det sjældent er så galt, som patienten forestiller sig.
Når du nu har det så dårligt med tandlæger, er det vigtigt at du kan tale med ham/hende om din angst og at der er tid til det.
Dernæst er det af største betydning, at vedkommende tandlæge kan garantere dig en fuldstændig smertefri behandling.
Hvis ikke må du finde en sådan. Der er mange nye smetefri bedøvelsesformer i dag og der er også mulighed for at du kan få beroligende piller
før behandling. Narkose er også en mulighed.
Jeg er ikke i tvivl om, at dine tænder kan reddes og at du ikke får behov for at få dem fjernet, som du frygter. Formodentlig kan de repareres med plast, som stadig bliver bedre og bedre.
Så - det værste der kan ske, er at du skal bedøves og derefter stille og roligt får tanden bygget op igen.
Det at du kan mærke ubehag ved indtagelse af  noget sødt, tyder på at tandnerven stadig er intakt og at du altså ikke behøver at frygte en rodbehandling.

Ring til din tandlæge og bed om noget medicin, der kan berolige dig natten før og umiddelbart før behandlingen.
se i øvrigt tandlægefobi.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
www.spoergtandlaegen.dk