Hej

Jeg har et spørgsmål om min datters tænder, som jeg håber De kan svare på.
Min datter på 8 år får fluor-pensling jævnligt, da hun nemt får huller i
sine tænder på trods af regelmæssig tandbørstning. Nu kan jeg godt se, at
hun har fået hvide pletter på tænderne - kan det skyldes penslingen?

Mvh

Svetlana
 
 
 

Kære Svetlana,
Nej, det er ikke penslingernes skyld.
Det er rigtigt, at hvide pletter på tænderne kan være dental fluorose, men det er ikke penslingerne, der giver pletterne.
Det afgørende for udviklingen af fluorotiske tænder er nemlig den daglige påvirkning af fluor under tændernes dannelsesperiode. Hvis barnet er udsat for massiv fluorpåvirkning gennem hele barnets vækst kan tænderne få et plettet kridtagtig udseende, som tegn på en dårlig mineralisering af emaljen. I ekstreme tilfælde kan der ses brunlige misfarvninger og fordybninger i tændernes overflade. Det har altså noget at gøre med barnets opvækst og den mængde fluor fra drikkevandet eller kosten tillige med den i øvrigt nyttige del, der er tilsat tandpasta, om der udvikles dental fluorose. I Danmark ses kun få tilfælde pga. det ringe indhold af fluor i grundvandet. Andre steder i verden er fluorindholdet væsentligt større og dermed også muligheden for at udvikle dental fluorose.
Håber det er svar nok.

Med venlig hilsen

Axel.
www.spoergtandlaegen.dk