Hej!
 
Jeg var til tandlægen her i morges, for at få skiftet 2 sølvfyldninger ud med plastik. Dette foregik under bedøvelse, og tandlægen sagde jeg kunne spise med det samme. Dette gjorde jeg dog ikke da jeg stadig var fuldstændig bedøvet. Men her snart 12 timer efter føler jeg stadig at min kind og mund er helt hævet og er ekstrem øm. Det gør ondt hele tiden, og specielt når jeg taler eller prøver på at spise!
Kan det have noget at gøre med bedøvelsen, eller hvad tror du det er?

Venlig hilsen Trine.
 

Hej Trine.
 
Mit bedste bud på en årsag til dine problemer er, at der ved bedøvelsen er påført et blodkar en rift eller et lille hul, hvorfra der er sivet blod ud i de omkringliggende tyggemuskler. Et såkaldt hæmatom.

Derfor vil det føles hævet og ømt ved bevægelse af munden.
Det vil langsomt fortage sig i løbet af et par dage.
 
Hvis ikke, skal du have undersøgt, om der måske kan være være sket noget med tandens nerve (pulpa).
se i øvrigt: tuberhæm
 
Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk