Hej
 
Jeg har lige opdaget at jeg er gravid, det er jeg meget glad for. For en uge siden var jeg hos tandlægen og fik taget 2 røntgenbilleder, kan dette være skadeligt?
 
I næst uge har jeg fået en tid til at få sat en krone på en rodbehandlet tand. Skal jeg vente med det? (har ikke ondt i tanden).
 
Venlig hilsen
 
Maibritt

Tillykke !!

To røntgenoptagelser skader ikke fosteret og da den påtænkte kroning skal foregå på en rodbehandlet tand, behøver du jo ikke bedøvelse, injektion eller lattergas.
Så det behøver du ikke udsætte.
Generelt skal fosteret ikke udsættes for mulige påvirkninger specielt i de første tre måneder.

Med venlig hilsen og held med graviditeten.

Axel
www.spoergtandlaegen.dk