hej.
Jeg er en 22 aarig mand der ved a fald paa min cykel,
slog min ene fortand. Jeg er blevet undersogt af en
tandlaege som ogsaa tog et roegent billed af tanden.
Han sagde at han ikke kunne se noget vaesentligt. Det
er kun to dage siden jeg slog tanden, men den er
stadig saa oem at jeg ikke kan bruge den. Er det
normalt? og hvad er risikoen for at jeg faar problemer
med tanden senere hen, maaske at den gaar hen og doer,
og hvad vil dette indebaere?

Pa forhaand mange tak.
Jesper



Hej Jesper.

Tak for dine spørgsmål.

Man må nok sige at det er normalt, at tanden er endog meget øm efter dit uheld.

Det er helt fint, at du har fået taget et røntgenbillede af tandroden og omgivelserne. Så må vi gå ud fra, at der ikke er rodfractur, eller brud på roden. Det skal dog siges, at i nogle tilfælde viser et brud sig først efter nogen tid, hvor rodfragmenterne har skubbet sig fra hinanden, men det er heldigvis sjældent.
At tanden er øm skyldes, hvis vi ser bort fra en evt. rodfractur skaderne på det omgivende væv - parodontiet- der sker, når tanden påvirkes af et traume som slag efter dit cykeluheld. Det svarer til en forstuvning af f.eks. foden eller hånden. På grund af vævsskader forekommer der en ødemdannelse med smerter og nedsat funktion..
Der kan også være opstået små brud på den omgivende knogle, der ikke så nemt lader sig afsløre på et røntgenbillede.

Du fortæller ikke om tanden er løs eller sidder normalt i kæben.
Er tanden løs enten af den ene eller anden nævnte årsager, skal den fikseres til nabotænder og immobiliseres i et passende antal uger. I modsat fald skal den blot skånes med blød kost - men det giver vel sig selv.

Efter 2-3 uger fra uheldstidspunktet bør du få tanden undersøgt igen og få foretaget en vitalitetsprøve, for at se om tandnerven - pulpa - har taget skade.
Et voldsomt slag på tanden vil altid indebære en vis risiko for at tanden dør - pulpanekrose. Den skal i så fald rodbehandles. Ved denne procedure fjernes de nekrotiske eller døde nerverester, tandroden renses, desinficeres og forsegles, så der ikke kan trænge bakterier ind i den. Dette kan som regel gøres uden lokalbedøvelse.

Det er i øvrigt en særdeles god ide at anmelde skaden til sin forsikring, så er man dækket ind for eventuelle udgifter i forbindelse med mulige senfølger og efterbehandlinger.

Men tag det nu foreløbig roligt og se tiden an en uge, så har ømheden nok fortaget sig.

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk