Fluorbehandling.

Er fluoride en farlig eller sikker behandling?
Paa forhaand tak for svar.

Val Jensen.
 

Kære Val.

Grundstoffet fluor findes universelt. Det forekommer i bjergarter og udvaskes til enten overfladevand eller grundvand. Mange almindelige grønsager indeholder varierende mængder afhængigt af dyrkningsstedet. Tomater og kartofler har et indhold på 0.1 ppm (part per million) mens te kan have op til 4 ppm.
Flere saltvandsfisk, bl.a. den grønlandske lodde, angmassatten, bidrager med stort fluortilskud, specielt hvis den indtages i tørret tilstand med ben. Også sild tilberedt med ben kan have et indhold på ca. 3 ppm. Bordsalt indeholder ca. 9 ppm.

Man mener, at den optimale fluorkoncentration i drikkevandet med henblik på cariesforebyggelse er 1.0 - 1.2 ppm.
I områder med intet eller lavt fluorindhold kan det overvejes at tilsætte fluor til drikkevandet eller som det gøres i nogle lande tilsætte fluor til bordsalt ligesom også jodberiget salt.

I dag er man af den overbevisning, at reduktionen i caries generelt i de industrialiserede lande primært skyldes brugen af fluorideret tandpasta, der normalt indeholder 0.1% fluor.

Virkningen forklares ved at fluoridionerne har en hæmmende effekt på opløsningen af de hårde tandvæv, der sker ved påvirkning af den syre, der dannes i tandplaque ved nedbrydning af især kulhydrater. Den mest effektive virkning er derfor en kontinuerlig tilførsel af fluor til det orale miljø.

Dette kan ske ved brug af:

Mundskylning med 10 ml 0.02% natriumfluorid hver uge
Tandbørstning med 1 gram 0.1% tandpasta 3 gange daglig
Pensling (på klinikken) med fluorlak 5% natriumfluorid 2 - 3 gange årligt
Brug af fluortyggegummi, 1 tablet á 0.55 mg højst 2 om dagen.

Normalt gives ikke fluortilskud hvis områdets drikkevand indeholder den optimale koncentration.

Der er ingen risiko ved brugen indenfor den nævnte dosering og ved  lokal påvirkning af tænderne.

Akut forgiftning er set ved indtagelse af ca. 1 gram natriumfluorid, hvilket svarer til ca. 500 mg fluorid. Symptomerne er spytflod, mavepine og evt. kramper.

Bivirkninger, som kan ses i områder med høj naturlig fluoridforekomst og dermed høj indtagelse af fluorid i tanddannelsesperioden er dental fluorose. Det ses som hvide, opake eller brunlige misfarvninger på tændernes emalje.

Ved flere års påvirkning, mere end 20, af store doser fluorid kan der udvikles nyreskader og osteosklerotiske forandringer i knogler og led.

Kilder:

Thylstrup A, Fejerskov O. (1985) Textbook of Cariology. Munksgaard. København.pp 299-334.
Hvidbjerg E, Kampmann JP, Vej-Hansen B, Andersen J. (1990) Lægeforeningens medicinfortegnelse, 15 udgave. Lægeforeningens forlag, København.
Den store danske encyklopædi, (1996)  Gyldendal, København,6:pp 443-45.
www.spoergtandlaegen.dk