Hej Tandlæge.
Jeg er en kvinde på 37 år. Jeg gik til tandlægen fordi jeg led meget af hovedpine og havde på fornemmelsen, at det måske var min visdomstand i venstre undermund der kunne være årsagen hertil. Den tandlæge jeg normalt bruger var på ferie og jeg kom derfor ind til en anden på klinikken. Hun mente godt at tanden kunne være årsag til hovedpinen og ville gerne fjerne den. Jeg spurgte om hun var sikker på at hun kunne fjerne den, for min egen tandlæge havde et par år tidligere sagt at den ville han ikke tage, når den skulle ud, skulle jeg til en specialist. Tanden lå på langs og lidt forskudt for tandrækken ud mod kinden. Hun sagde, at den ikke var noget problem og den kunne hun sagtens fjerne. 2 dage inden tandudtrækningen fik jeg lavet et mindre hul i højre undermund, tandlægen havde her meget svært ved at bedøve mig, jeg måtte have 4 bedøvelser før det virkede. Det er godt nok en del år siden jeg har fået lavet noget der krævede bedøvelse, men jeg har ikke før oplevet et det var svært at bedøve mig. Hun gav mig derfor rigeligt med bedøvelse, da jeg d. 6 okt. 2005, skulle have min visdomstand ud. Under operationen måtte hun give mig yderligere 2 bedøvelser. Efter indgrebet sagde hun at det var gået efter bogen, hun havde lavet en perfekt fjenelse af tanden.
Efter 7 dage med smertestillende (kodein suppleret med ipren) blev jeg meget dårlig, min mave kunne ikke klare alle de piller. Jeg havde mange smerter trods pillerne og valgte at stoppe med dem og leve med smerterne indtil jeg kunne komme til tandlægen om mandagen. Hos Tandlægen fik jeg lagt nellikeolie ned i hullet, der var ingen betændelse. Jeg fik lagt en ny i hver dag og til weekenden fik jeg med hjem som jeg selv lagde i. Olien virkede i 10-12 timer så jeg kunne fungerer nogenlunde normalt på mit arbejde. Jeg nævnte for tandlægen, at jeg følte det som om at bedøvelsen ikke var gået over i kinden og at min tunge var mærkelig, hun sagde at det var helingen og fordi der stadig var hævelse. Efter weekenden fortsatte jeg mine besøg hos tandlægen, eller rettere hos klinikassistenten som lagde olien ned. På 10. dagen blev de enige om lige at lade en tandlæge kigge på mig da jeg stadig havde mange smerter og samtidig følte mig bedøvet i kinden. Hende der havde fjernet tanden, havde ferie og det var derfor min egen tandlæge der kiggede på mig. Han konstaterede at det så fint ud med helingen og da han kiggede på røngtenbillederne sagde han at nerven var meget tæt på tanden, og at det var årsagen til smerterne og følelsesløsheden. Jeg fik nogle flere stykker med nellike olie med hjem, som jeg selv kunne lægge i. Han sagde dog et det ikke var så godt med olien, fordi den ætsede og gjorde helingen langsommere. Efter et par dage stoppede jeg med dem og holdt smerterne ud.
7 uger efter tand udtrækningen gik jeg igen til tandlægen, jeg havde stadig smerter og følelsesløshed i kinden. Der var ingen problemer i selve operationsstedet, men ved øret og ned langs kæben til mundvigen og op i kinden til under kindbenet. Tandlægen talte om myoser og affaldsstoffer fra helingen, da jeg nævnte om det kunne være noget med nerven, sagde hun at den havde hun slet ikke været i nærheden af, så det var ihvetfald ikke den der var årsag til mine problemer. Jeg var godt irreteret da jeg gik derfra, følte at hun havde talt udenom. 3 uger efter gik jeg til lægen, som mente at det var nerven der var blevet beskadiget, men at jeg måtte se tiden an for det kunne godt tage lang tid for nerven at hele op.
Nu 12 uger efter har jeg stadig problemer. Det føles stadig som om jeg er bedøvet i kinden, ind imellem er der smerter/jag og det føles som jeg bliver trukket i mundvigen. Jeg har problemer når jeg spiser, bliver træt og irreteret fordi jeg ikke kan tygge ordentligt og spiser derfor langt mindre end jeg plejer. I mit job som pædagog skal jeg ofte tale højt i længere tid, det kan jeg ikke for ordene kludrer sammen efter kort tid, det er selvfølgelig morsomt for børnene, men jeg synes at det er en stor belastning, ikke at kunne sige det jeg vil. Det eneste positive er, at jeg har ikke hovedpine mere, så det var nok tanden der generede.
Men jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kommer videre. Jeg ved ikke hvad der egentlig er galt, er det nerven der er beskadiget eller er det myoser og affaldsstoffer. Jeg har ikke lyst til at gå til tandlægen igen, for jeg føler at hun ikke ved stå ved at der måske alligevel er gået noget galt i hendes perfekte fjernelse af en tand. Jeg har heller ikke lyst til at gå til en ny tandlæge for en vurdering, dels fordi at jeg ikke mener at det kan være rigtigt og dels fordi jeg synes at jeg har betalt nok. Hvad gør jeg ?
 
med venlig hilsen Ulla.

Det lyder som om at nerven er blevet beskadiget ved det operative indgreb. Der er en svag mulighed for at følelsen kommer igen, men den er desværre ikke stor.
Hvis det forholder sig sådan, at du har mistet følelsen i området har behandlingen tandlægeligt set været uheldig, måske uprofessionel.
Du kan klage og få lidt økonomisk kompensation for din nedsatte funktion.
Klageskema kan du få hos hvilken som helst tandlæge eller hos amtet, hvor du bor.
Du vil så blive indkaldt til undersøgelse og få vished for din situation.

Lad mig høre nærmere.
mvh. Axel
Spoergtandlaegen.dk