Hej

Først på året skiftede jeg tandlæge, da det blev mere og mere uhensigtsmæssigt at min tandlæge lå langt fra der jeg bor.

 

9/2 - betalt - Første besøg hos ny tandlæge var regelmæssigt tjek. En eksisterende fyldning var knækket og havde givet lille hul ved siden af (kunne jeg godt mærke - nederst til højre, sidste tand) og et begyndende hul mellem 2 tænder burde laves (ingen smerter eller lignende, min gamle tandlæge havde holdt øje med dette et stykke tid - øverst til venstre, 2. sidste tand).

 

21/2 - betalt - Næste besøg, fik lavet en erstatning af gammel ødelagt fyldning (nederst til højre, sidste tand) og lavet begyndende hul mellem 2 tænder (øverst til venstre, 2. sidste tand).

 

4/3 - ikke betalt - Ingen problemer med fyldningen nederst til højre. Men lige efter den er lavet får jeg ret ondt og tanden (øverst til venstre) begynder at være følsom overfor kulde/varme og kan ikke tygge på den, og efter 14 dage får jeg den tjekket. Alt ok, jeg skal give det tid, siger tandlægen.

 

11/5 - ikke betalt - Da jeg efter ca. 8 uger efter den blev lavet, ikke har mærket bedring, går jeg igen til tandlæge, og hun laver fyldningen om. Tanden er meget kulde/varmefølsom og kan ikke tygge.

 

Får en lille bedring i en uges tid, kan begynde at tygge lidt på den, men stadig meget følsom.

Gennem hele forløbet er jeg tiltagende måske begyndt at tygge ubevidst hårdt sammen om natten, pga smerter. Jeg har derfor siden fyldningerne blev lavet, haft ondt i det meste af over og underkæbe og alle tænder.

 

12/6 - betalt - har stadig ondt og går til tandlæge, som ikke kan se noget galt med fyldningen. Og anbefaler fysioterapi for at afhjælpe smerterne, som hun tror bunder i at jeg tygger sammen.

 

Får 4 fys behandlinger og de kan ikke gøre mere. Det har ikke hjulpet.

 

24/6 - betalt - har ondt og kan ikke forstå det skal fortsætte, så får en anden tandlæges syn på tanden, og hun mener at det er gjort rigtigt, og da det er en lille fyldning, bør jeg give det et par uger mere.

 

6/7 - ikke betalt - går tilbage til tandlægen, som nu anbefaler en rodbehandling. Tanden er meget følsom, kan ikke tygge, har ondt i kæben. Får penicillin-kur og starter, og idag 7/7 har det endnu ikke hjulpet (men der skal vel gå et døgns tid).

 

Har gennem hele perioden (4mdr) taget Panodil 1-2 gang om dagen (gode dage) og Panodil+ipren 3-4 gange om dagen, og en 3 dages ibuprofen kur og ibuprofen om aftenen for at kunne sove.

 

Får nu pris på rodbehandling 5300kr inkl afsluttende fyldning.

Og de har først tid 24/7...

 

Jeg ærgrer mig over, at lytte til tandlægen om at få lavet noget som jeg ikke havde problemer/symptomer på i forvejen.

Og må nu betale i dyre domme for at komme af med ulidelige smerter, og skal en ubehagelig behandling igennem.

 

Synes det er mange penge, og er lidt i vildrede om, jeg kan kræve ikke at betale fuld pris?

Jeg tænker i det mindste få fratrukket det jeg gav for fyldningen i første omgang. Er der fortilfælde man kan sammenligne med, og hvor tandlægen ikke tager fuld pris, fordi det arbejde der var lavet i første omgang ikke virkede?

 

Mvh Tine



Hej Tine.

Det er jo en lidt kedelig historie.
Jeg synes du godt kan kræve nedslag i prisen og i hvert fald skal du ikke betale 2 gange for den samme fyldning.

Sådan er min politik og også andres.

Med venlig hilsen

Axel Tuliniuss
Tandlæge, MPH
www. spoergtandlaegen.dk