Hej, jeg vil gerne vide om man kan bedøve
betændelse, da jeg har betændelse ved min
venstre visdomstand i undermund, det har aldrig
gjort ondt, men det har ætset af min kæbe knogle.

Hvordan skal jeg forberede mig til fjernelsen?

Jeg fik for et ½ år siden fjernet den højre, det var
lidt barskt, men tog ikke så lang tid, og det helede hurtigt fint. Skal jeg indstille mig på en værre omgang nu, hvor det er den venstre med betændelse samling? (selvom den aldrig har gjort ondt, eller noget). Jeg er 32 år gammel, jeg burde ha haft den fjernet tidligere?

Nå, det skal nok gå. Jeg vil gerne ha jeres råd.

Mvh, Christoffer


Hej Christoffer.

Det skal nok gå fint. Det er rigtigt, at det somme tider kan være lidt mere besværligt at bedøve en tand, når der er betændelse - men så må der bruges lidt mere bedøvelsesvæske. Det er vigtigt, at du siger til, hvis du mærker det mindste.
Du kan tage et par almindelige smertestillende tabletter, Pamol el.lign. før og bede din tandlæge om Penicillin forud for operationen, så går det hele lidt mindre smertefuldt også bagefter.
Selv om det ikke smerter med det samme, kan det være en ide, at tage Ibumetin 600 mg 3 gange dagligt i et par dage efter operationen.


Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk