Subject: betændelse igen og igen


Jeg er en ung kvinde på 29 år som har haft betændelse i en tand i ca 3 mdr.
tanden er blevet rodbehandlet. Jeg har fået 2 pencillinkure og alligevelet er betændelsen kommet retur, der er så kommet en fistel op ad tandkødet hvor der så er kommet betændelse ud.
Jeg har været meget frustreret og har følt at det har været skruen uden ende, det eneste tandlægen har gjort har været at rense den med noget desinficerende. Og har sagt at jeg skulle have tålmodighed for jeg har gentagende gange spurgt om den ikke bare skulle hives ud. Men hvor han  har sagt at det ville være synd hvis den kunne reddes.
Tandlægen har så lige haft opereret den dvs skubbet tandkødet til side, og åbnet for tanden og renset al betændelsen væk.Han har så rodfyldt den og har sagt at hvis der igen kom betændelse  i tanden igen skulle den ud. Han sagde også at han ikke kunne se nogle revner i tanden. Men hvordan kan det så være at der hele tiden har kommet betændelse kan du fortælle mig det?
Jeg er nu i den 3 pencillin kur. Min kind er meget hævet og blå, det er 3 dagen efter operationen, og jeg kan se at der er lidt betændelse i det sutur som han har syet (det er lørdag), hvad skal jeg gøre?skal hævelsen ikke snart fortage sig?  jeg har ikke videre smerter. Jeg syntes at det er skruen uden ende ved snart ikke hvad jeg skal gøre.
venlig hilsen Lotte



Kære Lotte.

Tak for spørgsmålet.

Du oplyser på følgespørgsmål, at det er en præmolar i underkæben, nr. 5.
Den mest sandsynlige forklaring på den stædige betændelse er enten bikanaler i roden eller direkte en ekstra ubehandlet rodkanal. De kan være svære at finde, idet den ene rod kan overlappe den anden på røntgenbilledet.
Det normale er også, at der kun er en kanal, men dersom betændelsen persisterer må en ekstra kanal overvejes. Det har snydt mig selv et par gange.

I hvert fald synes jeg, det er fornuftigt at operere tanden og lave en rodresection ( afskæring af den betændte 2-4 mm nederste del af roden) og efterfølgende fyldning på rodspidsen.

Det vil i langt de fleste tilfælde afhjælpe problemet.
Der er ingen grund til at trække tanden ud.

Mvh

Axel
www.spoergtandlaegen.dk