Jeg fik togskinner på tænderne som 13 årig, og havde dem i 4 år. Dette har gjort - muligvis på grund af sjusket børstning - at mine tænder er blevet grimme. Der er brune rende der hvor bøjlen har siddet. Udover hvor bøjlen har siddet, har jeg pæne tænder, ikke gule. Men på de udsatte tænder, føler jeg ofte isninger, og jeg har prøvet at en tand pludselig gik i stykker... Er der nogen form for kosmetisk behandling, som kan hjælpe mig af med dette? Og hvad vil det ca. koste? Det drejer sig om de 4 foreste tænder i overmunden, så det er noget der virkelig generer mig, da det ikke kan skjules.

M.v.h
Dorte



Kære Dorte.

Tak for spørgsmålet.
Som du selv er inde på, skyldes randene efter bøjlen, at der har fået lov til at sidde plaque for lang tid omkring bøjlen.
Plaquen indeholder bakterier, som danner syre, der ætser emaljen. Det kan være hvide pletter men oså som i dit tilfælde brune eller gullige misfarvninger.
Det kunne have været undgået ved en omhyggelig rengøring, ikke for mange mellemmåltider og en omhyggelig instruktion i renhold og evt. jævnlige penslinger med et  fluorholdigt præparat.
Nu er skaden sket og hvad så?
Jeg ville i første omgang forsøge at foretage en lokal blegning med et af de gode tandblegemidler, tandlægen kan anvende i dag. Måske kombineret med en let beslibning af tandoverfladerne.
Lykkes det ikke, er det muligt at få lavet porcelænsfacader på de fire tænder - det giver et flot kosmetisk resultat, men er også væsentligt dyrere.
Prisen for blegningen vil ligge på omkring 2.500,-, mens facadebehandling af fire tænder nemt kommer til at koste 9-10.000 kr.

Held og lykke.

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk