Hej. 

Jeg har en søn på 2,5 år. Han har alle 20 mælketænder, men får nu 2 tænder i overmunden. Det må da være blivende seksårstænder eller hvad?

 

Med venlig hilsen

Jeppe




Hej Jeppe.

Nej, det er ikke 6-årstænderne. Men overtallige mælketænder, såkaldt hyperodonti. Det er sjældent forekommende, men ses hyppigst hos drengebørn.
At der tilmed kommer to overtallige mælketænder er yderligere sjældent.

Men lad tandlægen se på det og hvis de generer sønnen eller giver anledning til funktionelt besvær må de fjernes, når han er blevet lidt ældre, så de ikke
giver muligheder for vanskeligt frembrud af permanente tænder.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk