Goddag.
Jeg skriver i håbet om at du kan hjælpe mig med et par spørgsmål. Jeg har gennem 12 år fået medicin , Anafranil ,som skal tages til
natten,desværre er mine tænder efterhånden ødelagte både på emalien ,men
også tandrødderne er ødelagte,mine tænder er begyndt at sidde løse. Jeg sidder i en flexjob stilling der gør at jeg har en minimal
indtægt,samtidig er jeg alene,så jeg har slet ikke haft råd til at gå så
meget til tandlægen som var nødvendigt(samtidig skal nævnes at jeg lider af
tandlægeskræk,men har alligevel troligt troppet op hos tandlægen hvert halve
år.
Mitspørgsmål går på,findes der slet ikke tandlæger i Odense som tager
patienter i fuld narkose?
Jeg har nu to løse tænder der skal trækkes ud en i hver side
afovermunden.Næste tand der skal ud i højre side af overmunden vil gøre at
man kan se at jeg er tandløs inde i højre side dette har jeg meget svært ved
at klare psykisk.Jeg har hvad man vil kalde meget flotte tænder,men de
bliverløse efterhånden.Der har været tale om noget bro-arbejde der kunne
laves,men hvis tænderne fortsat bliver løse kan dette vel ikke lade sig gøre
eller hvad.Jeg erså ulykkelig over dette men kan ikke se hvad der kan gøres
du har måske et bud?Kan man få det lavet gratis på evt,sygehuset pga,at det
er medicinens skyld at det er kommet så vidt? vh s k

Kære SK.

Jeg tror ikke Anafranil er årsagen til de løse tænder. Derimod kan der nok være noget med paradontitis. Bivirkningen af medicinen set fra et  tandlægeligt synspunkt er nedsat spytdannelse og det i sig selv er ikke så sundt for mundhygiejnen.

Der skal jo nok være nogle tandlæger i Odense, der behandler i samarbejde med narkoselæger, men det er ret kostbart.
Prøv selv at ringe lidt rundt og forhør dig hos byens tandlæger.
Ellers ved jeg du kan få det ordnet i narkose i Fåborg. De reklamerer med det i Tandlægbladets kollegiale henvisninger.

Patienter, der lider af Sjögrens syndrom (udtalt mundtørhed pga. manglende spytkirtelfunktion) er omfattet af lovmæssig hjælp til tandbehandling.
Måske er der her en mulighed, men hvis du vil prøve at blive behandlet på sygehusets tandklinik er det nok nødvendigt at du får en henvisning fra en tandlæge.

Der er forskellige former for broer, faste og aftagelige, de sidste med muligheder for udvidelse efter behov, når flere tænder evt. mistes. Men du må prøve at få kureret din parodontose først.

Jeg er sikker på, at når du magter at gå til tandlæge hvert halve år på trods af din tandlæge skræk, kan du også klare at få ordnet tænderne uden narkose, blot du har tillid til din tandlæge. Der er mange 100% effektive bedøvelsesmidler i dag

Held og lykke.

Axel
www.spoergtandlaegen.dk