Hej Axel,

 

Jeg har netop fået taget aftryk  nr. 2 til en delprotese i undermunden.

Dvs. det lykkedes ikke, for da aftrykket var stivnet omkring tænderne og skulle pilles ud,

sad det fast. Der kom luft under, men fast sad det.

Efter megen trækken og skubben fra adskillige velmenende professionelle mennesker,

besluttede tandlægen sig for at skære det ud.

Seancen tog over en time og var rent mareridt.

Men nu er jeg igen blevet i stand til at tænke og har derfor et spørgsmål:

– Hvis jeg skal have en af de lette delproteser, skal jeg have taget et nyt aftryk i både under- og overmund. 

Med samme materiale. Og hvis dette sad fast 1. gang, vil det vel gøre det igen...

Det gør mig bange.

Kan den dårlige oplevelse skyldes, at siliconemassen har hærdet for længe. Er blevet for hård?

Eller er det en følge af, at jeg  har en lille mund med for lidt plads.

For hvis der ikke er en grund, man kan rette på - ja så kan jeg vel slet ikke få den ønskede delprotese?

 

På forhånd tak – og med venlig hilsen

Lene B

Hej Lene,

Ja, det kan være en meget grim oplevelse, du har været ude for.
Men det lader til, at din tandlæge er omhyggelig og tager ingen chancer, der evt. kan skade dine tænder og mund.

Der findes flere forskellige aftryksmaterialer, der er blødere og mere eftergivelige end det du har prøvet. Og mon ikke din tandlæge vil
forsøge sig med et af disse..

Der findes på markedet mange meget fleksible siliconer til aftryk, men selv et ganske enkelt alginat produkt kan med omhu anvendes til aftryk til delproteser.

Så på med vanten og held og lykke.

Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk

Så jeg tror ikke du behøver at frygte en gentagen situation.