Jeg har i en af mine kindtænder det sådan, at når jeg drikker eller spiser varmt, så føles det som om det spænder i tanden. Der er ingen smerte.
Er det betændelse som ulmer mon og kan det forsøges med penicillin eller skal der åbnes?

Med venlig hilsen

Gitte Frost


Hej Gitte,
du skal have tandens fyldning fjernet.
Når tandens er følsom for varme, er det som regel tandens nerve, pulpa, der er irriteret.
Måske kan det klares med at lægge en midlertidig, smertedæmpende fyldning i et stykke tid og så se om tanden falder til ro.
Penicillin gives ikke på så løst grundlag og vil i bedste fald kun udsætte en måske mere radikal behandling (rodbehandling) for en tid.
Så gå til din tandlæge og få lukket op og se, hvad der er årsagen.

Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk