Kære Axel

Jeg er desperat, Har i et par mdr haft ondt 24/7 i en kind tand , Mind tandlæge opdagede jeg havde knækket lidt af en plump som hun så lige rep , og siden har jeg haft ondt i den , Den er rgt og undersøgt og der er ikke andet end  slidt emalje siger hun , .. Hun har smurt noget på Glud?? Og sagt jeg skal smøre den med colgate pro-reliefe og det hjælpe meget lidt lige i øjeblikket jeg smør også er det der igen .. Hun siger der er tand nok og den er så fin så hun vil helst ikk lave krone osv ,

Har opdaget jeg skære tænder eller bider dem hårdt sammen om natten , kan det være det og vil en af de skinner apoteket har evt hjælpe ,`kan man købe det hun smurte på ?

Vil lige sige jeg har lidt af tandlægeskræk i mange år og det var gået væk da jeg kom på tandlægehøjskolen , men nu er det da kommet op igen da jeg har fået ondt og lavet to kroner der ikk passer og skal om igen og igen ,

Mange hilsner Helle

Tak for dit spørgsmål.
Er tanden blevet pulpatestet for at se hvorledes den reagerer på en svag elektrisk impuls og sammenlignet med en tilsvarende tand?
Når din tand knækker,eller plumben, kan der godt være en lille nerveende fra tandnerven (pulpa) som er blottet og derfor giver dig de smerter.
Derfor ville jeg fjerne hele fyldningen på den pågældende tand og nøje undersøge for en mulig åbning til nerven. Dn kan være svær at finde, men det er nok umagen værd.
I så fald må tanden rodbehandles, hvilket vil befri dig for smerter. Under alle omstændigheder.
Skinner fra apoteket tror jeg ikke vil gavne. De skal fremstilles netop til din mund af en tandlæge.
Det tandlægen smurte på hedder Gluma og har en vis effekt på overfølsomhed, specielt kulde. Det kan kun medicinsk personale købe.
Der finder forskellige tandpastaer med rimelig effekt på hypersensible tænder (isninger). Dem kan du købe alle steder.
Hvis dine smerter fortsætter tror jeg, en rodbehandling er den rigtige løsning.

Med venlig hilsen
Axel V. Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk