Hej Axel


Jeg fik for 8 år siden kæbeopereret en kindtand i undermunden i( HØ. side) p.g.a. betændelse i rødderne, derefter rodbehandling og til sidst porcelainskrone på.
(Mener den hed  - 6).
Jeg har ikke  haft andet en bøvl med denne tand ,konstant betændelse og smerter ved sammenbid. Det endte med at den blev trukket ud sept. 2001 ,og for at kompensere for dette fik jeg i (VENSTRE side også undermund )( hedder den så +6) lavet en guldkrone ,så nu troede jeg at jeg havde gjort det så godt , men nej det begynder at ligne samme show som jeg har været igennem med tanden i højre side .

Jeg fik kronen på i nov 2001, i jan 2002 begyndte problemerne.
Jeg fik mange smerter i tanden og fik at vide af min tandlæge at der bare skulle slibes lidt af,det hjalp ikke og efterhånden blev jeg mere og mere nervøs for at den nu også skulle ryge.Jeg skiftede derfor tandlæge for at få en anden's vudering.Han bankede kronen af og jeg gik i ca .en uge med et el. andet i tanden,
for at se om nerven havde taget skade, det mente han så ikke, og fik sat kronen på igen. Nu er der gået 7 mdr. hvor der intet har været, men igår begyndte det at hamre og banke i tanden. I dag kan jeg næsten ikke holde smerterne ud, jeg startede på antibiotika i går, men alligevel har jeg fået en lille meget byldeøm udposning udvendig ved tanden, (sikkert en tandbyld).

Jeg kan ikke forstå at jeg skal have så mange problemer når jeg skal have kroner på tænderne, det kender jeg ikke andre der har haft, er det et tilfælde el.kan mine tænder ikke lide kroner.

Er der noget i vejen for at igen at banke kronen af ,i tilfælde at den kunne anvendes igen.

Venlig hilsen
Marianne


Kære Marianne.

Tak for dit spørgsmål.

Det lyder som om du har været lidt uheldig og der er nok ikke nogen tvivl om, at der gået betændelse i tandnerven og at tanden derfor skal rodbehandles.
I mange tilfælde kan det godt lade sig gøre at fjerne kronen og efter rodbehandlingen genbruge den. Er den umulig at få af kan der bores et hul igennem kronens tyggeflade og ad den vej gennemføre rodbehandlingen. Hullet i guldkronen kan fyldes med en lille fyldning af plast eller helt optimalt en støbt guldfyldning.

Din situation er desværre ikke helt ualmindelig. Det ses ikke helt sjældent at der kommer rodbetændelse i kronede tænder.
Når en tand er moden til kroning, skyldes det jo at der har været foretaget flere indgreb og at tanden derved er svækket. Muligheden for en mikrolækage med adgang for bakterier til tandnerven har derfor været og er  tilstede. Ofte mærker patienten ikke noget, men har gået med en kronisk betændelse i årevis, før det afsløres ved enten en tandbyld eller på røntgen, hvor rodspidserne er med på billedet.
I dit tilfælde med kraftige smerter er du i den akutte betændelsesfase, hvor betændelsen gennemborer den meget følsomme knogles benhinde. Når betændelsen er brudt igennem aftager trykket og derved lindres smerterne noget.

Hvis kronen ikke kan komme af og du ikke ønsker at få boret et adgangshul i den, kan tandlægen operere rodspidserne "udefra" og lave en såkaldt retrograd rodfyldning.  

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk