Hejsa...
 
Det her er nok et åndsvagt spørgsmål, men jeg så i fjernsynet at der var en dame der fik syet hendes tænder sammen så hun ikke kunne spise. Er ikke helt sikker på hvordan og hvorledes men hun fik "lukket" munden i 3 uger. Jeg ville meget gerne vide om det er noget man kan og hvordan og hvorledes. Jeg er nemlig interesseret i at få dette gjort hvis muligt...
 
Mvh.
 
N B


Hej NB.

Joo, det kan godt lade sig gøre, men jeg vil ikke anbefale det.
Det er en metode, der anvendes ved kæbebrud, hvor kæberne skal holdes i ro i den rigtige position for at kunne vokse rigtigt sammen.
Man kan enten anvende tynd ståltråd, der snoes på en speciel måde omkring nogle tænder eller der kan bruges elastikker.
Maden vil i den følgende tid bestå af fødeemner, der er tilberedt i en blender.

Det er en højst utraditionel måde at slanke sig på og ikke ufarligt, idet en eventuel opkastning med sammenbundne kæber kan medføre kvælning.
Der findes i dag flere meget effektive slankemetoder, som du hellere skulle overveje.

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk