Hej Axel,
 
Jeg er en mand på 41 med et lille spørgsmål;
 
Skal en tand/tænder sidde 100% fast?
Syntes at have hørt noget om at de skal kunne "bevæge/give sig" (f.eks. via de "tandtråde"/lommer der omgiver/holder tanden).
Dette svare måske også fint nok overnes med når jeg rører/rokker ved mine tænder (uanset om det er en hjørnetand/overtand eller undertand, for da ligner det at de kan give sig ca. 1-2mm - eller er der grund til bekymring?!
 
Det bløder ikke når jeg børster tænder, det gør hverken ondt når jeg spiser, drikker eller børster tænder - og jeg går til tandeftersyn ca. hver 3 måned for at fjerne tandsten.
 
Tak for svar og for en rigtig go´og informativ hjemmeside.
 
Mvh.
Claus

Hej Claus.

Man må da godt fornemme at tanden giver en lille smule efter, for som du siger, er tanden netop forankret til kæbebenet ved hjælp af mange, mange fibre, så en vis mobilitet er normalt.
Det er nok vanskeligt selv at bedømme om tanden flytter sig 1 eller 2 mm, umiddelbart forkommer det mig at være for meget.
Jeg synes du skal få foretaget en grundig opmåling af dine tandkødslommer, så det kan afklares om der evt. skulle være et fæstetab, altså tale om paradentose.
Måske er en røntgenundersøgelse værd at tage med.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH