Hej tandlæge. Jeg er i den situation, at jeg ikke kan vurdere om min tandlæge tilbyder mig et rimeligt tilbud. Jeg har fået lavet 2 tandkroner som senere har vist sig bliver ved med at knække af.

Tandlægen har betalt mig pengene tilbage men jeg står nu i den situation at for at kunne finde en holdbar løsning fremadrettet, så skal der laves en ny behandling hvor jeg skal betale 60.000 kr !!

Det var ikke den situation jeg ønskede at komme til at stå i da jeg sagde ja til at få 2 tandkroner. I alt har han tilbudt mig en rabat på 5000 kr uden garanti for at behandlingen ikke bliver dyrere og uden garanti for at behandlingen kan holde i en meget lang periode.

Kan det være rigtig at jeg skal betale så stort et ekstra beløb p.g.a..

hans oprindelige fejlvurdering? Hvis ja må han da have en forsikring der går ind over? Jeg kan ikke vurdere rimeligheden i denne her sag - derfor spørgsmålet.

 

Venlig hilsen

 

Jørgen Ries


Hej Jørgen.

Jeg har nu gennemset det detaillerede behandlingsforslag fra din tandlæge.
Det er jo ikke blot to kroner.
Du skal have lavet tre broer, to kroner, 2 ekstraktioner, 1 operation. Der er ikke taget for bedøvelser og du får en rabat på godt 19.000,- kr.
Således skal du betale i alt små 50.000,- kr.

Det finder jeg er meget rimeligt.

Med venlig hilsen

Axel Tulinius
www.spoergtandlaegen.dk