Hej

Jeg kan se at du har en hjemmeside hvor du vil besvare spørgsmål mht. tænder.
Jeg er netop færdig med et længere forløb bestående af: reparation af kæbe, isætning af implantater m.v. og har idag fået sat de endelige "kroner" på.
Jeg er imidlertid ikke tilfreds med dem - jeg synes den ene krone sidder drejet lidt mod den ene side - og længere fremme end den anden (Der er tale om 2 fortænder i overmunden).

Jeg har dog ikke mod på at gå ned til tandlægen og bede dem rette det, da jeg ikke aner hvad det indebære.. og om de overhovedet nemt kan tage sådan en krone af og tilrette den - uden at ødelægge implantatskruen m.v.

Jeg håber du kan/vil være behjælpelig.

Med venlig hilsen

mk

Hej.

Hvis du ønsker at få ændret de to tænder, kan det godt lade sig gøre med bevarelse af implantatskruen. Specielt hvis kronerne er fastgjort med skruer, er det let at fjerne dem.
Er kronerne derimod cementeret fast, er det ikke så ligetil og kronerne vil ved denne manøvre blive ødelagt og der skal fremstilles nye.

Altså alt i alt en ekstra regning.
Så overvej lige om ikke du kan leve med udseendet.

MVH
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk