Hej .
Jeg har fået et rimeligt stort problem. Jeg har mistet min kuffert på en rejse. I min kuffert havde jeg lagt min tandbøjle, som jeg skal sove med hver anden nat. Indtil videre har jeg undværet den i 16 dage. Men jeg synes at jeg er begyndt at kunne mærke at mine fortænder skrider. Problemet er jo at det er midt i sommerferien, så min bøjletandlæge er ikke åben. Jeg kan ikke vente med at få en ny tandbøjle i 3 uger til. Jeg ved ikke om jeg skal ringe til vagtlægen, eller om jeg skal få en tid på tandlægehøjskolen, og om de så evt. kunne hjælpe mig der?
Hvad synes du? Kan jeg undlade med at bruge den i 5 uger? Det bryder jeg mig bare ikke rigtig om. Og jeg kan vel godt få lavet en helt ny bøjle ikke?
Hilsen Sara

Hej Sara.

Når du kan mærke at fortænderne er begyndt at flytte sig, er det vigtigt at du får lavet en ny bøjle med det samme.
Du må finde en tandlæge, der dels har åben, dels har mulighed for at hjælpe dig nu. Det behøver ikke at være en specialtandlæge i tandregulering - enhver tandlæge eller tandplejer eller en erfaren klinikassistent kan tage det nødvendige aftryk af dine tænder.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk