Hej.

Min søn er 19 måneder og har kun 10 tænder i alt.

2 fortænder + de 2 ved siden af fortænderne + 2 kindtænder i overmund + 2 fortænder og 2 kindtænder i undermund.

 

De to kindtænder i undermunden har han kun lige fået for en måneds tid siden. Der er pt. Ikke nogen tænder på vej (ikke hvad vi kan se, i hvert fald)

Jeg synes efterhånden, det er et problem, at der er så mange ting, han ikke kan tygge endnu. Vi skærer ud og moser meget til ham stadigvæk.

 

Hvornår begynder det at være så unormalt, at vi skal have det undersøgt?

Venlig hilsen Lene Wittrup


Hej Lene.

Der er stor forskel i frembrudstiderne for mælketænder.
I nogle tilfælde bryder de 20 mælketænder på meget kort tid, inden for det første 1 1/2 år, mens det hos andre børn kan vare helt op til 3 år.

Normalt plejer jeg at anføre, at tænderne er frembrudt ved 2 1/2 års alderen.

Altså ingen grund til panik.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk