Min søn på 12 år har fået en blivende fortand i undermunden slået ud.

En tandplejer hos skoletandlægen, har set min søn og vurderet, at der skal et implantat i, når han bliver voksen.

Skoletandlægen havde forestillet sig en mildere løsning med en tandregulering.

Spørgsmålet er derfor om det vil være en fordel og kan det lade sig gøre, at sætte en bøjle på tænderne og "trække" de øvrige tænder sammen for at dække hullet.

Eller skal der indsættes et implantat når han bliver voksen?

Hvad vil give det bedste resultet.

Hans tandstilling er i øvrigt helt perfekt.

 

På forhånd mange tak.

mvh Charlotte



Hej Charlotte.

Tak for dit spørgsmål.
Såvel på kort som på langt sigt er det min overbevisning, at en tandregulering hvor man "lukker hullet" med de naturlige tænder, er at foretrække.
Det kan gøres rimeligt hurtigt og din søn skal ikke gå til han er 20-22 år, før han kommer til at ordentlig ud.

Jeg tror også at det bedste resultat opnåes vha. egne tænder - der kan faktisk også godt ske noget med implantater.

Håber det kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk